Find et emne, der kan undersøges
Et bæredygtighedsemne kan handle om miljø, forbrug eller lige muligheder, men det er kun én mulig retning for din projektopgave. Vælg et spørgsmål, hvor du kan undersøge en konkret gruppe, situation eller udvikling frem for at behandle et stort tema på én gang. Mad, tøj, energi og ligestilling giver forskellige muligheder for at bruge tal, observationer og interviews. Når du sammenligner emner til projektopgave i 9. klasse, så tænk både på din interesse og på, hvilke oplysninger du faktisk kan få fat i.
Vælg en bæredygtighedsvinkel
Bæredygtighed kan kobles til hverdagsvalg og samfundsforhold. Brug vinklerne som idéer, ikke som krav: Vælg den, hvor du kan finde noget konkret at undersøge.
- Madspild: Undersøg, hvilke typer mad der oftest bliver smidt ud i skolens kantine, og om mængden ændrer sig mellem en almindelig skoledag og en temadag.
- Kød og måltider: Sammenlign, hvor ofte en bestemt klasse vælger vegetariske retter, og hvilke hensyn eleverne selv nævner, når de vælger frokost.
- Tøjforbrug: Se på, hvordan unge i en bestemt aldersgruppe køber eller bytter tøj, og undersøg, hvilken rolle pris, mode og brugt tøj spiller.
- Energi: Undersøg elforbruget i et bestemt lokale på skolen på forskellige tidspunkter, og find ud af, hvilke apparater der typisk er tændt.
- Ligestilling: Sammenlign, hvordan piger og drenge fordeler sig på en bestemt fritidsaktivitet i din kommune, og undersøg mulige forklaringer på forskellen.
Du kan også undersøge, hvordan emballage påvirker valget mellem to produkter i en konkret butik. Vælg en vinkel, der giver adgang til tydelige eksempler, såsom en bestemt ret, varegruppe, bygning eller aktivitet.
Gør emnet undersøgbart
Et bredt emne bliver mere håndterbart, når du fastlægger, hvem eller hvad du vil undersøge, i hvilken situation og over hvor lang tid. Du behøver ikke dække alle skoler eller alle unges vaner; en enkelt klasse eller en afgrænset hverdagssituation kan give et konkret undersøgelsesfelt.
Hvis du interesserer dig for madspild, kan du for eksempel undersøge rester fra frokosten i én skolekantine gennem fem skoledage. Du kan tælle bestemte typer madrester efter frokost og tale med elever om, hvad de ikke fik spist. Så handler emnet ikke længere om madspild i hele Danmark, men om et synligt mønster på ét sted i én uge.
Vurder også, om de oplysninger, du skal bruge, er realistisk tilgængelige. En optælling af synlige rester kan gennemføres uden adgang til skolens indkøbsregnskaber, mens en undersøgelse af præcise indkøb kræver, at kantinen vil dele tal. Hvis du vil sammenligne flere grupper, skal du kunne få oplysninger fra dem alle; ellers kan én klasse og én uge være en mere gennemførlig ramme.
Prøv at nævne sted, gruppe og periode i én sætning. Hvis du ikke kan forklare, hvad du konkret vil observere eller spørge om, er emnet sandsynligvis stadig for stort.
Sammenlign mulige emner
De fire områder kræver forskellig adgang til oplysninger. Brug tabellen til at vælge efter både interesse og det materiale, du kan få fat i, frem for alene at vælge det emne, der lyder størst.
| Emne | Mulig afgrænsning | Kilder og undersøgelsesmuligheder | Passer især til dig, hvis |
|---|---|---|---|
| Mad | Madrester efter frokosten i én kantine gennem fem skoledage. | Egen optælling og korte interviews; Fødevarestyrelsens materiale om kostråd kan give baggrund. | Du kan observere en konkret situation og er interesseret i måltider og vaner. |
| Forbrug | Brugtkøb af jakker blandt elever i én årgang i løbet af et skoleår. | Anonym spørgeskemaundersøgelse; Danmarks Statistik kan give bredere baggrund om forbrug. | Du vil undersøge valg, priser og forskellen mellem nyt og brugt. |
| Energi | Elforbrug i ét klasselokale på skoledage i én uge. | Observation af tændte apparater; Energistyrelsen kan give national energifaglig baggrund. | Du interesserer dig for teknik og kan få adgang til lokalet. |
| Ligestilling | Kønsfordeling på én fritidsaktivitet i din kommune. | Lokale deltageroplysninger, hvis de kan deles, samt statistik fra Danmarks Statistik. | Du vil undersøge deltagelse og sammenligne grupper med tilgængelige tal. |
Mad og energi kan være lettest, hvis du selv kan observere kantinen eller et lokale. Forbrug passer til dig, der vil undersøge købsvaner, mens ligestilling kræver brugbare oplysninger om grupper. Vælg det emne, hvor både din interesse og adgangen til oplysninger er tydeligst.
Afgræns emnet og formulér et spørgsmål
Et bredt tema bliver først brugbart, når du kan undersøge en bestemt situation og stille et spørgsmål, der ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej. I en projektopgave i 9. klasse kan madspild for eksempel handle om alt fra husholdninger til butikker, men du behøver ikke dække det hele. En tydelig afgrænsning viser, hvem eller hvad du undersøger, og hvor problemstillingen foregår. Derefter kan du formulere ét hovedspørgsmål og dele det op i underspørgsmål. Eksemplerne her er inspiration, ikke officielle krav til din opgave.
Fra bredt tema til afgrænset problemstilling
Begynd med et tema som madspild, og spørg derefter, hvor det opstår, hvem der er berørt, og hvilken del du realistisk kan undersøge. Madspild i hele Danmark er for omfattende til én projektopgave; det dækker mange typer mad, husholdninger og virksomheder. En konkret ramme gør det muligt at beskrive en afgrænset situation frem for at forsøge at forklare alt.
Før: Hvorfor er madspild et problem? Spørgsmålet favner både produktion, transport, butikker og hjem. Efter: Hvilke forhold har betydning for, hvor meget mad elever fra 9. klasse smider ud efter frokosten i skolens kantine? Her er situationen frokosten, målgruppen elever i 9. klasse og stedet én skolekantine. Du kan undersøge, hvad der bliver til overs, og sammenholde det med elevernes valg eller kantinens servering.
Du kan også afgrænse efter tid: for eksempel frokostpausen på fem skoledage. Det betyder ikke, at fem dage viser, hvordan alle skoler fungerer; perioden giver blot et overskueligt udsnit, som du kan beskrive præcist. En anden mulighed er at se på én bestemt madtype, såsom brød eller grøntsager, hvis det passer til det, du faktisk kan observere.
Prøv at skrive afgrænsningen i én sætning med sted, målgruppe og situation. Hvis du ikke kan pege på, hvad der skal undersøges inden for den ramme, er spørgsmålet stadig for bredt. En tydelig afgrænsning gør det muligt at vælge relevante underspørgsmål og nå frem til et svar, der bygger på netop den situation, du har undersøgt.
Skriv en problemformulering med underspørgsmål
En problemformulering til projektopgave kan bygges op omkring tre led: Hvad sker der, hvorfor har det betydning, og hvilke perspektiver eller svar kan undersøges? Brug samme afgrænsning gennem hele spørgsmålet, så hovedspørgsmål og underspørgsmål handler om én sammenhæng.
| Led | Eksempel på spørgsmål | Hvad det bidrager med |
|---|---|---|
| Hvad sker der? | Hvor meget mad bliver til overs efter frokosten i 9. klasses kantine på fem skoledage? | Afgrænser undersøgelsen til én målgruppe, ét sted og en bestemt periode. |
| Hvorfor betyder det noget? | Hvilke konsekvenser kan madspild have for ressourceforbrug og kantinens økonomi? | Forbinder den konkrete situation med problemets betydning. |
| Hvilke perspektiver og svar kan undersøges? | Hvordan forklarer elever og kantinepersonale spildet, og hvilke ændringer kan mindske det? | Åbner for forskellige forklaringer og mulige løsninger. |
Samlet kan hovedspørgsmålet lyde: Hvordan opstår madspild ved frokosten i 9. klasses kantine, hvorfor er det relevant, og hvilke ændringer kan elever og kantinepersonale pege på? Det er et eksempel, du kan tilpasse til din egen undersøgelse.
Underspørgsmålene skal føre frem til et svar på hovedspørgsmålet, ikke starte tre adskilte opgaver. Først undersøger du, hvad der sker; dernæst belyser du betydningen; til sidst sammenholder du forklaringer og mulige svar. Hvis et underspørgsmål ikke hjælper med at besvare hovedspørgsmålet, kan du fjerne det eller formulere det mere præcist.
Vælg perspektiver og mulige svar
En bæredygtighedsproblemstilling bliver mere nuanceret, når du undersøger, hvordan forskellige berørte parter oplever den samme situation. Ved madspild i en skolekantine kan elever lægge vægt på portionsstørrelse og tid til at spise, mens kantinepersonale kan være optaget af tilberedning, efterspørgsel og mad, der ikke bliver solgt. Skolens ledelse kan have et tredje perspektiv, fordi ændringer også skal fungere i skolens hverdag.
Perspektiverne hjælper dig med at forstå, hvorfor spildet opstår, men en parts forklaring er ikke automatisk hele forklaringen. Sammenhold for eksempel elevernes oplevelse af store portioner med det, du kan se ved serveringen. På den måde skelner du mellem en forklaring, en observation og en mulig løsning.
Mulige svar kan være mindre portioner med mulighed for at tage mere, ændret planlægning af mængder eller tydeligere information om dagens mad. Vælg kun løsninger, du kan knytte til det undersøgte problem: Hvis spildet ser ud til at hænge sammen med portionsstørrelsen, er en ændring i serveringen mere relevant at vurdere end en kampagne om madspild generelt. Du behøver ikke bevise, at én løsning virker overalt; forklar, hvad der taler for den i den konkrete kantine, og hvad der stadig er usikkert.
Som praktisk afslutning: Hold fast i én situation, ét hovedspørgsmål og underspørgsmål, der tilsammen kan besvare det.
Find og vurder information
Gode kilder gør det lettere at besvare dit spørgsmål med oplysninger, du kan forklare og efterprøve. Når du arbejder med projektopgaven i 9. klasse, skal søgningen passe til både emnet og den type svar, du leder efter. En rapport, en statistik og et debatindlæg kan alle være relevante, men de dokumenterer ikke det samme. Undersøg derfor, hvem der står bag, hvornår indholdet er udgivet, og hvilket formål det tjener. Sammenlign flere kilder, før du bruger en påstand som belæg i din opgave.
Søg målrettet efter information
Start med de vigtigste fagord fra dit spørgsmål, og søg derefter efter mere præcise ord. Hvis du undersøger unges brug af sociale medier, kan du eksempelvis søge på både „unge“, „sociale medier“ og „søvn“.
Brug denne rækkefølge, så du kan se, hvad der giver brugbare resultater:
- Søg først på emnets centrale begreber, for eksempel „unge sociale medier søvn“, og notér hvilke ord kilderne selv bruger.
- Tilføj en præcisering som alder, sted eller periode, hvis søgeresultaterne dækker meget forskellige grupper eller forhold.
- Søg efter forskellige kildetyper ved at tilføje ord som „rapport“, „undersøgelse“, „statistik“ eller „interview“.
- Prøv relevante fagord og synonymer; søg for eksempel både på „skærmbrug“ og „digital mediebrug“, hvis det første giver få resultater.
- Læs titel, indledning og metode, og behold kun kilder, der handler om din målgruppe og kan belyse dit spørgsmål.
Hvis du får mange brede resultater, så tilføj ét afgrænsende ord ad gangen, eksempelvis „danske unge“ eller „søvnvaner“. Hvis du næsten ingen resultater får, så fjern en præcisering, prøv et synonym eller søg efter en beslægtet faglig betegnelse. Gem titel, afsender og udgivelsesår sammen med hvert brugbart fund; så kan du finde kilden igen, når du skriver.
Vurder afsender, dato og formål
Find først ud af, hvem der har lavet materialet. En myndighed, en forskningsinstitution, en virksomhed og en interesseorganisation kan have adgang til forskellige oplysninger, men de arbejder ikke nødvendigvis med samme formål. Se efter navnet på organisationen eller forfatteren, deres faglige rolle og om teksten henviser til data eller andre undersøgelser.
Kontrollér derefter udgivelsesdatoen og eventuelle datoer for opdatering. En ældre tekst kan stadig være relevant, hvis den beskriver historiske forhold, mens oplysninger om aktuelle regler, teknologi eller unges medievaner kan kræve nyere materiale. Notér datoen, så du kan forklare, hvilken periode kilden faktisk dækker.
Undersøg til sidst formålet: Skal teksten informere, sælge et produkt, påvirke en politisk beslutning eller argumentere for en bestemt sag? Formålet gør ikke automatisk en kilde ubrugelig, men det kan påvirke, hvilke oplysninger der fremhæves. En kampagneside om klima kan for eksempel være nyttig til at forstå en organisations argumenter, men du bør ikke behandle dens vurderinger som neutral dokumentation uden at kontrollere belægget.
Hold kilden op mod dit projektspørgsmål. En tekst kan være troværdig og stadig være for gammel, handle om en anden aldersgruppe eller undersøge et andet land. Skriv kort ned, hvem der står bag, datoen, formålet og hvorfor netop kilden passer til den påstand, du vil undersøge.
Sammenhold påstande og belæg
En påstand er ikke dokumenteret, blot fordi den står i en artikel eller bliver gentaget flere steder. Se efter, om kilden viser data, beskriver sin metode eller henviser til et konkret grundlag. Sammenlign også, om flere kilder undersøger samme gruppe, periode og forhold.
| Kildetype og eksempel | Hvad du undersøger | Hvad belægget kan bruges til |
|---|---|---|
| DMI’s vejr- og klimadata | Kontrollér hvilken måling, periode og geografisk dækning der indgår. | Kan belyse målte vejr- eller klimaforhold; brug ikke en enkelt måling som forklaring på en årsag. |
| En tabel fra Danmarks Statistik | Læs tabelbeskrivelse, definitioner, population og den periode, tallene dækker. | Kan vise udvikling i den størrelse, tabellen måler; tallet forklarer ikke i sig selv, hvorfor udviklingen sker. |
| En rapport fra Klimarådet | Se hvilke scenarier, forudsætninger og beregninger rapportens vurdering bygger på. | Kan underbygge en vurdering inden for rapportens forudsætninger; gengiv ikke vurderingen som en direkte måling. |
| Et debatindlæg eller en kampagneside | Find ud af, hvem der argumenterer, og om der henvises til efterprøvelige kilder. | Kan dokumentere afsenderens synspunkt, men en udokumenteret mening er ikke belæg for, at påstanden er sand. |
Når kilder er uenige, så sammenlign deres metoder og afgrænsninger, før du vælger mellem påstandene. Hvis de bygger på forskellige mål eller perioder, kan begge beskrive hver sin del af emnet; skriv da kun den konklusion, som belægget faktisk understøtter. Notér kilde og år ved alle statistiske oplysninger, og brug det stærkeste sammenlignelige belæg til at begrunde dit svar.
Praktisk: brug flere kilder, kontrollér deres grundlag, og lad konklusionen følge det, de faktisk dokumenterer.
Planlæg produkt og fremlæggelse
Når du har en problemformulering og dine vigtigste resultater, skal du beslutte, hvordan de bedst bliver synlige for andre. Produktet kan være en model, en plakat eller et mundtligt oplæg, men formen skal hjælpe med at besvare projektets spørgsmål. En tydelig fremlæggelse af projektopgave fører publikum fra spørgsmålet gennem undersøgelsen til konklusionen. Planlæg også, hvordan du vil forklare usikre oplysninger og begrænsninger, så dine konklusioner ikke bliver mere bastante end dit materiale giver grundlag for.
Vælg et produkt, der passer til spørgsmålet
Vælg produkt efter, hvad din problemformulering kræver, at publikum skal forstå. En model egner sig, når du skal vise dele, forbindelser eller en udvikling, som er vanskelig at forklare med ord alene. Hvis du undersøger, hvordan vand bevæger sig gennem et lokalt område, kan en enkel terrænmodel med pile vise retningen; modellen bør ledsages af en forklaring af, hvad de enkelte dele repræsenterer.
En plakat fungerer godt, når dine vigtigste resultater kan vises samlet med korte overskrifter, et diagram og få forklarende sætninger. Den passer eksempelvis til en undersøgelse, hvor du sammenligner svar fra to grupper eller viser ændringer over tid. Brug kun diagrammer, der gør forskellen lettere at se, og skriv tydeligt, hvad akser, kategorier og eventuelle måleenheder betyder.
Et mundtligt oplæg er stærkere, når resultatet kræver nuancer, eller når du skal forklare, hvorfor du valgte en bestemt fremgangsmåde. Her kan du bruge få dias som støtte, mens du uddyber sammenhængen mellem spørgsmål og fund. Et produkt behøver ikke stå alene: En lille model eller plakat kan supplere oplægget, hvis den giver publikum noget konkret at se på, mens du forklarer.
Afprøv valget ved at spørge, om produktet hjælper med at besvare problemformuleringen, og om dit materiale faktisk kan vises i den form. Hvis dine vigtigste fund er interviewudsagn, kan korte citater være mere præcise end et søjlediagram. Hvis du har målinger, kan en enkel graf gøre mønsteret tydeligere. Vælg det format, der forklarer dine resultater bedst, ikke det, der blot ser mest avanceret ud.
Byg fremlæggelsen op i fire led
Gør fremlæggelsen overskuelig ved at følge fire led: problemformulering, metode, fund og konklusion. Publikum skal først vide, hvilket spørgsmål du undersøger. Sig det præcist, og forklar kort, hvorfor spørgsmålet er vigtigt for netop dit projekt. Brug problemformuleringen som en rød tråd, så hvert senere led tydeligt knytter sig til den.
Forklar derefter metoden: Hvad gjorde du for at undersøge spørgsmålet, og hvilket materiale bygger du på? Nævn konkrete valg, for eksempel at du sammenlignede to tekster, gennemførte interviews eller registrerede observationer over en bestemt periode. Fortæl også, hvad metoden kan belyse. Publikum skal kunne se forskel på det, du selv har undersøgt, og oplysninger, du har fundet andre steder.
I delen om fund skal du præsentere de vigtigste resultater i en rækkefølge, der hjælper publikum med at følge din undersøgelse. Vælg få, relevante eksempler frem for at læse alle noter op. Hvis du bruger en graf, så forklar først, hvad den viser, og peg derefter på det mønster, der har betydning for problemformuleringen. Et citat skal have en tydelig forbindelse til den pointe, du fremlægger.
Afslut med konklusionen: Besvar spørgsmålet direkte med det, dine fund faktisk viser. Skab overgangen ved at samle de to eller tre vigtigste resultater, før du giver svaret. Hvis undersøgelsen eksempelvis peger på flere mulige forklaringer, skal konklusionen afspejle det frem for at udpege én sikker årsag. En kort afsluttende sætning kan samle svaret, men bør ikke introducere nye data eller et nyt spørgsmål.
Brug overskrifterne på dine dias til at markere de fire led, så publikum kan høre og se, hvor du er nået til. En tydelig rækkefølge gør det lettere at følge forbindelsen mellem det spørgsmål, du stillede, og det svar, du ender med.
Vis usikkerhed og begrænsninger
En undersøgelse i en projektopgave i 9. klasse har ofte et afgrænset materiale. Fortæl derfor konkret, hvad du ikke har kunnet undersøge. Hvis du for eksempel har interviewet fem elever, kan deres svar vise forskellige erfaringer, men de kan ikke alene beskrive alle unge. Beskriv antallet og typen af deltagere, så publikum kan forstå, hvor langt dine resultater rækker.
Nævn også manglende data eller oplysninger, du ikke kunne kontrollere. Hvis en oplysning kun findes i én kilde, kan du sige, at den ikke kunne sammenholdes med flere uafhængige oplysninger. Hvis to kilder beskriver samme forhold forskelligt, så gengiv forskellen nøgternt i stedet for at vælge den mest overbevisende formulering uden forklaring. Det viser, hvad dit materiale støtter, og hvad der fortsat er uklart.
Formulér forbehold præcist: »I de svar, jeg indsamlede, går dette mønster igen« er mere dækkende end »sådan mener alle«. Tilsvarende kan du sige, at dine fund peger på en mulig sammenhæng, hvis undersøgelsen ikke kan fastslå en årsag. Knyt hvert forbehold til den konkrete begrænsning, for eksempel få deltagere, kort undersøgelsestid eller et manglende sammenligningsgrundlag.
Afslut med et svar, der passer til undersøgelsens rækkevidde: sig både, hvad dine fund viser, og hvad de ikke kan afgøre. Det er den mest praktiske måde at fremlægge et troværdigt resultat på.
Typiske faldgruber
Et spændende emne kan blive svært at undersøge, hvis det rummer for mange spørgsmål på én gang. En problemformulering med et klart ja eller nej begrænser også, hvad du kan finde ud af. Hvis du bygger undersøgelsen på én kilde eller drager en bredere konklusion, end dine oplysninger viser, bliver resultatet usikkert. Tjek derfor både emnets størrelse, spørgsmålets form og forholdet mellem belæg og konklusion, mens du arbejder.
Afgræns emner, der bliver for brede
Et emne er ofte for bredt, når det omfatter flere målgrupper, mange mulige årsager og en lang række løsninger. For eksempel rummer klima både energiforbrug, transport, fødevarer, politiske beslutninger og konsekvenser for mennesker og natur. Hvis du forsøger at behandle alle de dele i én projektopgave i 9. klasse, risikerer du at nævne meget uden at undersøge noget grundigt.
Gør i stedet emnet mindre ved at vælge én sammenhæng, én målgruppe eller ét konkret område. Du kan for eksempel undersøge engangsemballage i madpakker hos én bestemt årgang frem for at undersøge alt plastforbrug. Spørgsmålet kan handle om, hvilke typer emballage der går igen, og hvilke ændringer der kunne mindske brugen. Så ved du, hvad du skal lede efter, og hvad der skal være uden for opgaven.
Kontrollér omfanget ved at skrive de vigtigste dele af undersøgelsen ned: hvem eller hvad undersøger du, hvor foregår det, og hvilken del af emnet vil du forstå? Hvis du stadig har flere uafhængige spørgsmål eller må inddrage mange forskellige grupper, så indsnævr igen. Et passende emne giver plads til at forklare sammenhænge og bruge konkrete eksempler, ikke kun lave en liste over fakta.
Gør ja/nej-spørgsmål undersøgende
Et spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, lukker ofte undersøgelsen, før den er kommet i gang. Spørger du for eksempel: „Gør sociale medier unge mindre sociale?“, kan du ende med kun at vælge en side. Spørgsmålet siger heller ikke, hvad „mindre sociale“ betyder, eller hvilke unge og situationer du vil undersøge.
Omskriv det, så du undersøger hvordan eller hvorfor: „Hvordan bruger unge sociale medier til at holde kontakt, og hvilke fordele og udfordringer beskriver de?“ Nu kan du se på forskellige erfaringer i stedet for at lede efter ét svar. Du kan afgrænse målgruppen, for eksempel til unge på en bestemt alder, og undersøge konkrete former for kontakt som beskeder, gruppechats eller deling af oplevelser.
Et undersøgende spørgsmål åbner også for flere perspektiver. Nogle kan opleve, at en gruppechat gør det lettere at holde kontakt, mens andre kan beskrive misforståelser eller pres for at svare hurtigt. Du kan bruge arbejdsspørgsmål til at undersøge, hvordan sociale medier bruges, hvilke oplevelser unge fortæller om, og hvordan de oplevelser kan forstås. Vælg spørgsmål, der kræver forklaring og belæg, ikke blot et standpunkt.
Kontrollér kilder og konklusioner
Hvis du kun bruger én kilde, kan dens udvælgelse af oplysninger eller særlige perspektiv komme til at styre hele din forklaring. En artikel kan for eksempel fremhæve én undersøgelse af unges brug af kunstig intelligens, men det betyder ikke i sig selv, at resultatet gælder alle unge. Find flere kilder, der belyser spørgsmålet fra forskellige vinkler, og sammenlign, hvem der står bag, hvornår oplysningerne er udgivet, og hvilket materiale de bygger på.
Se efter, om kilderne faktisk undersøger den samme målgruppe og det samme spørgsmål. En undersøgelse blandt elever på én skole kan ikke uden videre beskrive alle unge i Danmark. Hvis to kilder bruger forskellige aldersgrupper eller metoder, så skriv forskellen ind i din vurdering i stedet for at behandle deres resultater som direkte sammenlignelige. Brug konkrete oplysninger fra kilderne som belæg for de påstande, du fremsætter.
Konklusionen skal være lige så præcis som undersøgelsen. Hvis du kun har svar fra en mindre gruppe elever, kan du skrive, hvad netop de elever fortalte, men ikke fastslå, hvad alle unge mener. Undgå også at gøre en mulig sammenhæng til en sikker årsag, hvis dine kilder ikke viser, at det ene fører til det andet. Skriv først konklusionen, når du kan pege på de oplysninger, der støtter hver del; afgræns den til det, du faktisk har undersøgt.