
Bliv verdensmålscertificeret skole og gør verdensmålene til en naturlig del af skolens undervisning, drift og ånd.
2030 SKOLER er et netværk af danske uddannelsesinstitutioner, som har forpligtet sig til at arbejde strategisk og ambitiøst på at lade FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling gennemsyre hele skolen.
Dermed bidrager skolerne til, at eleverne bliver bedst muligt klædt på til en bæredygtig fremtid.
Til certificeringen er der defineret nogle fokusområder, som understøtter en verdensmålsundervisning, hvor elever får både viden, forståelse og erfaring med at handle, skabe og interagere. Fokusområderne handler om at fremme kritisk stillingtagen, handlekompetence og løsningsorientering, om at skabe globalt perspektiv og bruge partnerskaber aktivt i undervisningen.





