Hvad verdensmålene er
FN’s verdensmål og uddannelse mødes i en fælles international ramme for bæredygtig udvikling. Målene favner både menneskers levevilkår, samfundets udvikling og naturens tilstand. En uafhængig dansk informationsguide kan give baggrundsmateriale om FN’s verdensmål, så begreberne er til at forstå i skolesammenhæng. Det er nyttigt at kende forskel på den brede dagsorden og de konkrete valg, der træffes i en undervisningssituation.
2030-dagsordenen
FN’s Generalforsamling vedtog 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i 2015. Den officielle ramme blev fastlagt i resolution 70/1, vedtaget den 25. september samme år, og omfatter 17 verdensmål med tilhørende delmål. Dagsordenen sætter en fælles retning frem mod 2030 for arbejdet med bæredygtig udvikling på globalt plan.
Rammen samler politiske ambitioner på tværs af lande og beskriver områder, hvor der ønskes fremskridt. Den er fælles, men landene har forskellige vilkår og ansvar for at omsætte målene til handling. Verdensmålene er derfor overordnede pejlemærker, ikke en detaljeret opskrift på, hvad en bestemt skoleklasse skal gøre.
Forskellen ses ved at skelne mellem et mål og en aktivitet. Mål 4, Kvalitetsuddannelse, beskriver en bred ambition om inkluderende og retfærdig uddannelse af god kvalitet. En aktivitet i klasseværelset kunne være, at eleverne læser en kort tekst om adgang til skole og besvarer spørgsmål til indholdet. Aktiviteten er afgrænset til en undervisningssituation; den er ikke i sig selv det overordnede mål.
Uddannelse for bæredygtig udvikling handler blandt andet om at give elever viden og redskaber til at forstå sådanne globale rammer. Det gør ikke dagsordenen til en færdig undervisningsplan: målene angiver en fælles retning, mens læringsindholdet afhænger af det konkrete faglige arbejde.
De 17 mål
De officielle navne viser, hvor bredt verdensmålene spænder: fra grundlæggende levevilkår til institutioner og internationalt samarbejde. Her er alle 17 mål samlet med korte forklaringer.
- 1. Afskaf fattigdom retter sig mod fattigdom i alle dens former. 2. Stop sult handler om fødevaresikkerhed og bedre ernæring. 3. Sundhed og trivsel omfatter sundhed og trivsel for mennesker i alle aldre.
- 4. Kvalitetsuddannelse fremhæver inkluderende uddannelse af god kvalitet. 5. Ligestilling mellem kønnene handler om ligestilling og styrkelse af piger og kvinder. 6. Rent vand og sanitet omfatter adgang til vand og sanitet for alle.
- 7. Bæredygtig energi sigter mod adgang til pålidelig og bæredygtig energi. 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst samler beskæftigelse og økonomisk udvikling. 9. Industri, innovation og infrastruktur fokuserer på robuste infrastrukturer og innovation.
- 10. Mindre ulighed handler om at mindske ulighed i og mellem lande. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund fremmer inkluderende og modstandsdygtige byer. 12. Ansvarligt forbrug og produktion retter opmærksomheden mod bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
- 13. Klimaindsats handler om at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. 14. Livet i havet fokuserer på at bevare havene og bruge deres ressourcer bæredygtigt. 15. Livet på land omfatter beskyttelse af økosystemer og biodiversitet.
- 16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner fremhæver fredelige samfund og adgang til retfærdighed. 17. Partnerskaber for handling handler om at styrke midlerne til at nå målene gennem globalt samarbejde.
Målene spænder således over sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Deres navne giver en fælles oversigt over ambitionerne, men beskriver ikke i sig selv bestemte læringsaktiviteter eller færdige forløb.
Hvordan målene hænger sammen
Bæredygtighed rummer sociale, miljømæssige og økonomiske perspektiver, som ofte mødes i de samme valg og forandringer. Et spørgsmål om skolens indkøb kan for eksempel handle om naturressourcer, arbejdsforhold og udgifter på én gang. Når verdensmålene i undervisningen undersøges på tværs, bliver det muligt at se sådanne forbindelser uden at reducere dem til én løsning. Forbindelserne afhænger af, hvad klassen undersøger, hvilke konsekvenser der vægtes, og hvem der berøres. Verdensmålene giver dermed flere faglige indgange til at forstå en udfordring.
Temaer på tværs
De tre perspektiver retter opmærksomheden mod forskellige sider af bæredygtig udvikling. Sociale forhold kan handle om sundhed, deltagelse og lighed; miljømæssige forhold om natur, ressourcer og klima; økonomiske forhold om arbejde, produktion og fordeling af udgifter. Et konkret spørgsmål kan berøre flere områder og dermed flere verdensmål. Tabellen viser mulige forbindelser, ikke en officiel rangordning eller en fast kobling mellem et emne og bestemte mål.
| Perspektiv | Fokusområder | Eksempel på undersøgelsesspørgsmål | Mulige forbindelser |
|---|---|---|---|
| Socialt | Adgang til sund mad, trivsel og forskelle i familiers muligheder. | Hvilke forhold påvirker elevers adgang til et nærende måltid i løbet af skoledagen? | Mål 2 om sult, mål 3 om sundhed og mål 10 om mindre ulighed kan være relevante at undersøge. |
| Miljømæssigt | Vandforbrug, forurening og beskyttelse af lokale vandmiljøer. | Hvor kommer skolens vand fra, og hvad sker der med det efter brug? | Mål 6 om rent vand og sanitet, mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion og mål 14 om livet i havet kan åbne forskellige spor. |
| Økonomisk | Ressourceforbrug, arbejdsforhold og omkostninger gennem et produkts vej fra fremstilling til brug. | Hvilke økonomiske og sociale konsekvenser kan følge af, at skolen vælger arbejdstøj med længere levetid? | Mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst samt mål 12 kan være relevante sammen med miljømæssige hensyn. |
Et klasses arbejde med et eksempel kan derfor begynde i ét perspektiv og undervejs inddrage andre. Hvilke mål der bliver relevante, afhænger af den konkrete undersøgelse og de forhold, eleverne finder frem til.
Faglige forbindelser
Et spørgsmål om transport til skolen kan undersøges med forskellige faglige begreber uden at fagene skal nå frem til den samme forklaring. Klassen kan for eksempel spørge: Hvordan påvirker transportvaner elevernes hverdag og skolens nærmiljø? I naturfag kan eleverne registrere transportformer over en aftalt periode, måle afstande på et kort og undersøge sammenhænge mellem trafik, luftforurening og sundhed. Målinger skal beskrives med metode og afgrænsning: En optælling ved skolens indgang viser de observerede transportformer på det tidspunkt, ikke nødvendigvis alle elevers vaner gennem året. I samfundsfag kan klassen sammenligne adgang til cykelstier, kollektiv transport og sikre skoleveje i forskellige lokalområder. Begreber som infrastruktur, offentlig planlægning og social lighed hjælper med at undersøge, hvorfor elever ikke altid har de samme valgmuligheder. En anonym spørgeundersøgelse kan supplere kortlægningen med elevers egne oplevelser. Danskfaget kan bidrage med analyse af kommunale tekster, debatindlæg eller kampagner om trafik. Eleverne kan undersøge afsender, argumenter, ordvalg og hvilke grupper teksten henvender sig til, før de skriver en begrundet kommentar. Sådan kan uddannelse for bæredygtig udvikling forbinde data, samfundsforhold og kommunikation, mens den konkrete problemstilling afgør, hvilke faglige forbindelser der giver mening.
Verdensmål som emne i undervisningen
Verdensmålene i undervisningen bliver konkrete, når eleverne undersøger et afgrænset spørgsmål fra deres egen hverdag. Et lokalt eksempel kan give anledning til at bruge faglige begreber, indsamle oplysninger og sammenholde forskellige perspektiver. Undervisning i bæredygtig udvikling kan dermed forbinde globale problemstillinger med undersøgelser, som eleverne selv kan gennemføre. Spørgsmålets omfang bør passe til den tid, de metoder og det materiale, klassen har til rådighed.
Fra globalt tema til lokalt spørgsmål
Et bredt tema som ansvarligt forbrug kan indsnævres til et spørgsmål om madspild i skolens kantine. Eleverne undersøger et bestemt sted og en afgrænset situation frem for at forsøge at forklare madspild overalt.
- Vælg skolens kantine som undersøgelsessted, og afgræns situationen til frokostpausen, hvor eleverne kan følge madens vej fra servering til eventuelle rester.
- Fastlæg målgruppen, eksempelvis elever på 7. årgang, så spørgsmål om valg af portioner bygger på en tydelig gruppe frem for alle skolens brugere.
- Formulér et undersøgeligt spørgsmål: Hvor meget mad bliver til overs efter frokost på tre udvalgte skoledage, og hvilke typer mad går igen?
- Vælg et fagligt fokus, for eksempel matematik til optælling og vejning samt naturfag til at drøfte ressourcerne bag fødevareproduktion.
- Beslut på forhånd, hvordan rester registreres: brug samme beholder, vej indholdet efter frokost, og noter dato samt madtype uden personoplysninger.
- Sæt en tidsramme på én skoleuge, og aftal med kantinepersonalet, hvilke dage og områder eleverne må observere uden at forstyrre arbejdet.
En sådan afgrænsning gør undersøgelsen mulig at gennemføre inden for en almindelig undervisningsperiode. Samtidig bliver det tydeligt, hvilke forhold der faktisk kan belyses: registreringerne kan vise mængder og mønstre på de valgte dage, men ikke forklare alle årsager til madspild.
Faglig undersøgelse og refleksion
En undersøgelse af adgang til skygge på skolens udearealer kan forbinde elevers erfaringer med faglig viden om sol, materialer og temperatur. Spørgsmålet kan være, hvilke dele af skolegården der har skygge i et bestemt frikvarter, og hvordan forskellige elevgrupper bruger områderne.
- Brug et kort over skolegården til at markere områder med og uden skygge, og noter observationstidspunktet, fordi solens placering ændrer sig gennem dagen.
- Mål lufttemperaturen på to eller tre valgte steder med samme termometer og metode; gentag målingen på samme tidspunkt for at gøre sammenligningen mere fair.
- Inddrag naturfaglige begreber som solindstråling og overfladematerialer, og undersøg om asfalt, græs eller en overdækket plads føles forskelligt under observationerne.
- Spørg elever fra forskellige klassetrin, hvor de opholder sig i frikvarteret, og sammenhold svarene med kortet uden at udlede, at få svar gælder alle.
- Sammenlign skolens observationer med en faglig tekst eller en offentlig vejledning om sol og skygge, og noter hvad kilden faktisk kan underbygge.
- Drøft mulige forklaringer på forskelle mellem områderne, og skeln mellem direkte observationer, målinger, elevudsagn og antagelser, som kræver yderligere undersøgelse.
Belæg kan bestå af temperaturmålinger, kortmarkeringer, gentagne observationer og elevsvar, men hver type materiale har begrænsninger. En kort måleperiode beskriver forholdene på de undersøgte tidspunkter; den dokumenterer ikke årets samlede temperaturforhold eller alle elevers oplevelser.
Eleverne kan reflektere over, hvem der har bidraget med oplysninger, og hvilke perspektiver der mangler. En elev, der foretrækker boldspil, kan vurdere skolegården anderledes end en elev, der søger et roligt sted, så synspunkter bør sammenholdes med de konkrete observationer. Konklusionen kan derfor handle om mønstre i det indsamlede materiale og åbne for nye spørgsmål, ikke om forhold, undersøgelsen ikke har belyst.
Afgrænsninger og almindelige misforståelser
Når verdensmålene indgår i skolen, er det vigtigt at skelne mellem en ramme for fagligt indhold, en valgt undervisningsform og konkrete resultater. De globale mål kan give eleverne begreber til at undersøge udfordringer, men de fastlægger ikke, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Tilsvarende er en aktivitet om bæredygtighed ikke i sig selv dokumentation for, at en problemstilling er løst. Afgrænsningerne gør det lettere at beskrive både læringens formål og skolens faktiske handlinger præcist.
Målene er ikke en undervisningsmetode
FN’s verdensmål kan bruges som en indholdsmæssig ramme for undervisning, men de foreskriver ikke én bestemt lektionsplan. De angiver hverken en fast rækkefølge af aktiviteter, en bestemt arbejdsform eller en fælles måde at vurdere elevernes læring på. Læreren vælger metode ud fra fagets mål, klassens forudsætninger og det spørgsmål, eleverne skal arbejde med.
Det betyder, at verdensmålene i undervisningen kan indgå i mange forskellige didaktiske tilrettelæggelser. En klasse kan eksempelvis undersøge et afgrænset spørgsmål gennem tekstanalyse, arbejde med talmateriale eller afprøve argumenter i en struktureret debat. Det er arbejdsformer, som læreren vælger; de følger ikke automatisk af et verdensmål. En overskrift om bæredygtighed gør heller ikke alene en aktivitet til undervisning, hvis eleverne ikke arbejder med et tydeligt fagligt indhold.
To lærere kan derfor tage udgangspunkt i samme tema og planlægge forskellige forløb. I naturfag kan eleverne undersøge data om energiforbrug, mens en dansktime kan lade dem analysere, hvordan forskellige tekster fremstiller ansvar og løsninger. Begge tilgange kan bidrage til uddannelse for bæredygtig udvikling, men læringsmål, materialer og vurdering afhænger af lærerens didaktiske valg. Verdensmålene fungerer som anledning og reference, ikke som en færdig metode, der kan sættes direkte ind i skemaet.
Et enkelt valg løser ikke et komplekst problem
At lære om en problemstilling er ikke det samme som at løse den. Elever kan eksempelvis undersøge affald, beskrive hvorfor sortering er relevant og diskutere forskellige handlemuligheder. Det viser, at de har arbejdet med emnet; det dokumenterer ikke i sig selv, at affaldsmængden er faldet, eller at skolens samlede miljøpåvirkning er ændret.
Det samme gælder skolens egne handlinger. En sorteringsdag eller en kampagne kan være en konkret aktivitet, men den beviser ikke alene, at skolen er bæredygtig. Den siger ikke nødvendigvis noget om skolens energiforbrug, indkøb, transport eller om elevernes mulighed for deltagelse. En enkelt beslutning dækker kun et afgrænset område, mens en vurdering af skolens praksis må tage højde for flere forhold og for, hvordan de udvikler sig over tid.
Præcise beskrivelser skelner derfor mellem aktivitet, læring og resultat. Hvis eleverne gennemfører en kampagne, kan skolen oplyse, at kampagnen fandt sted, og beskrive, hvad eleverne undersøgte. En påstand om ændret adfærd kræver derimod oplysninger, der faktisk viser en ændring, for eksempel sammenlignelige registreringer før og efter en indsats. Selv et dokumenteret fremskridt på ét område gør ikke automatisk alle skolens praksisser bæredygtige. Sådan holdes læring om komplekse udfordringer adskilt fra påstanden om, at de er løst.