Verdensmål og 2030-dagsorden
En Verdensmål ordliste hjælper med at skelne mellem fælles internationale mål og de faglige begreber, der bruges i undervisningen. Når elever arbejder med bæredygtighed, kan ord som mål, udvikling og dagsorden pege på forskellige ting. De 17 verdensmål giver en fælles ramme for at tale om udfordringer og mulige handlinger. Her knyttes begreberne til konkrete eksempler fra klassens arbejde.
Verdensmål
Verdensmålene er FN’s 17 fælles mål for bæredygtig udvikling. De beskriver globale udfordringer og de forandringer, som verdens lande har sat sig for at arbejde hen imod. Når man bruger udtrykket Verdensmål forklaret i undervisningen, kan man begynde med at undersøge, hvad et mål handler om, og hvordan det kan ses i hverdagen. Målene kan blandt andet knyttes til udryddelse af fattigdom, ligestilling mellem kønnene, rent vand og sanitet samt klimaindsats.
Et konkret eksempel er, at en klasse undersøger ansvarligt forbrug ved at følge, hvor mange engangsprodukter der bruges i madpakken på en skoledag. Eleverne kan sortere observationerne efter produkttype og drøfte, hvilke valg der påvirker ressourceforbruget. På den måde bliver et fælles mål et udgangspunkt for at undersøge en genkendelig situation, uden at klassens lokale undersøgelse forveksles med selve verdensmålet.
Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling betyder udvikling, der tager hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske forhold over tid. Det handler ikke kun om at begrænse belastningen af natur og klima, men også om menneskers muligheder og om, hvordan ressourcer og værdier fordeles. Betydningen bliver tydelig, når en beslutning vurderes fra flere sider: En løsning kan for eksempel mindske affald, men samtidig have betydning for pris eller adgang.
I undervisningen kan eleverne undersøge skolens brug af papir ved at registrere forbruget i en uge og tale om mulige ændringer. De kan sammenligne mindre papirspild med behovet for udskrifter, elevernes adgang til digitalt udstyr og skolens udgifter. Eksemplet viser, hvordan bæredygtig udvikling kan bruges som en måde at stille spørgsmål til virkninger på både miljø, mennesker og økonomi over tid.
2030-dagsorden
FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015 og omfatter 17 verdensmål. Dagsordenen er en fælles international ramme; den er ikke det samme som en konkret plan for et undervisningsforløb. En undervisningsplan udvælger et fagligt fokus og beskriver, hvad eleverne skal undersøge og gøre.
| Dimension | 2030-dagsordenen | Undervisningsplan |
|---|---|---|
| Formål | Fælles retning for bæredygtig udvikling med 17 verdensmål. | Tilrettelægger et bestemt læringsforløb, for eksempel en undersøgelse af forbrug. |
| Omfang | Global dagsorden vedtaget af FN i 2015 med sigte på 2030. | Afgrænset til en klasse, et fag eller et forløb, for eksempel to lektioner. |
| Brug | Giver et fælles begrebssæt til at sætte lokale spørgsmål i en større sammenhæng. | Angiver spørgsmål, aktiviteter og arbejdsformer, som eleverne bruger i undervisningen. |
En lærer kan eksempelvis lade eleverne undersøge skolens indkøb af engangsservice over to lektioner og knytte samtalen til ansvarligt forbrug. Dagsordenen giver den brede sammenhæng, mens planen fastlægger klassens konkrete arbejde.
Begreber om bæredygtighed
Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er tre perspektiver, der kan bruges til at undersøge samme beslutning. De retter opmærksomheden mod forskellige forhold: naturens tilstand, menneskers livsvilkår og de økonomiske rammer. Ved at skelne mellem perspektiverne bliver det tydeligere, hvem eller hvad der påvirkes af et valg. De kan supplere hinanden, uden at vurderingen behøver samles i én pointscore.
Miljømæssig bæredygtighed
Miljømæssig bæredygtighed handler om, hvordan menneskers aktiviteter påvirker naturen og dens ressourcer. Perspektivet kan omfatte forbrug af energi, vand og råvarer, udledning af forurening, biodiversitet og påvirkning af klimaet. Et valg kan eksempelvis kræve færre materialer, men stadig medføre transport eller energiforbrug, som også bør undersøges.
På en skole kan eleverne sammenligne transport til en udflugt: Hvor mange kommer med bus, cykel eller bil, og hvad betyder transportformen for brændstofforbrug og udledning? De kan også undersøge, om genbrugte materialer til et projekt erstatter nye, og om materialerne kan bruges igen. Så bliver miljømæssig bæredygtighed et konkret spørgsmål om ressourceforbrug, forurening og naturpåvirkning frem for en løs betegnelse.
Social bæredygtighed
Social bæredygtighed retter blikket mod menneskers trivsel, sundhed, deltagelse, lighed og rettigheder. Det undersøger, hvem der får adgang til muligheder, og om bestemte grupper møder barrierer. I en klassesamtale om adgang til grønne områder kan eleverne for eksempel spørge, om alle børn har en park eller legeplads i nærheden, og om området kan bruges af personer med forskellige behov.
Samtalen kan også belyse, om tryghed, åbningstider eller adgangsforhold begrænser brugen. Eleverne kan sammenligne deres erfaringer uden at antage, at alle har samme adgang eller oplevelse. Perspektivet handler dermed ikke kun om, hvor mange grønne områder der findes, men også om hvem der kan benytte dem og føle sig velkommen. Det gør sociale hensyn synlige i vurderingen af et konkret sted.
Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed handler om, hvorvidt ressourcer og økonomiske valg kan hænge sammen over tid. Det omfatter ikke kun indkøbsprisen, men også vedligeholdelse, holdbarhed, arbejdsforhold og risikoen for unødigt spild. En billig løsning kan kræve hyppige udskiftninger, mens en dyrere løsning kan holde længere; begge dele bør vurderes ud fra de faktiske vilkår.
Ved skolens indkøb kan eleverne sammenligne engangskrus med genbrugelige krus. De kan undersøge pris, forventet brug, rengøring og opbevaring i stedet for kun at se på beløbet ved købet. Madspild giver et andet eksempel: Hvis køkkenet tilbereder flere portioner, end eleverne spiser, går både råvarer, arbejdstid og betaling til spilde. Økonomiperspektivet spørger derfor, om løsningen er levedygtig for skolens budget og de mennesker, der udfører arbejdet.
Flere perspektiver på samme spørgsmål
Skolemad kan undersøges fra alle tre perspektiver. Som et tænkt eksempel kan en skole overveje at tilbyde en vegetarisk frokostdag om ugen. Tabellen viser spørgsmål og mulige tegn på påvirkning; svarene afhænger af menuen, indkøbene og skolens konkrete forhold.
| Perspektiv | Spørgsmål | Mulige tegn på påvirkning |
|---|---|---|
| Miljømæssigt | Hvilke råvarer indgår, og hvor kommer de fra? | Mængden af kød, sæsonvarer, madspild og emballage i den valgte menu. |
| Socialt | Kan elever med forskellige behov spise måltidet? | Om menuen tager højde for allergier, religiøse hensyn og elevernes mulighed for at deltage i fællesspisningen. |
| Økonomisk | Hvad koster indkøb og tilberedning samlet? | Råvarepris, arbejdstid, behov for køkkenudstyr og hvor meget mad der bliver spist. |
En ændring kan være positiv på ét område og samtidig give nye hensyn på et andet. Sammenligningen synliggør afvejninger, men giver ikke en fast samlet score: eleverne kan begrunde, hvilke forhold der vejer tungest i den konkrete beslutning.
Begreber om undervisning og undersøgelse
Når en klasse undersøger et bæredygtighedstema, hjælper tydelige fagbegreber eleverne med at afgrænse spørgsmål og begrunde deres valg. En problemstilling gør det klart, hvad klassen vil finde ud af, mens kildekritik handler om at vurdere det materiale, undersøgelsen bygger på. Perspektiv åbner for at sammenholde forskellige synsvinkler på samme sag. Elevinddragelse giver eleverne reel indflydelse på undersøgelsens spørgsmål, arbejdsform og formidling.
Problemstilling
En problemstilling er et afgrænset spørgsmål, som kan undersøges ved at indsamle og sammenholde oplysninger. Den hjælper klassen med at holde fokus på et konkret forhold frem for at behandle et bredt emne som madspild i almindelighed.
En klasse kan eksempelvis spørge: Hvad påvirker mængden af madspild i skolens kantine? For at gøre spørgsmålet undersøgeligt kan eleverne aftale, hvad de tæller som madspild, og registrere mængden på bestemte dage. De kan også undersøge, om menu, portionsstørrelse eller tidspunkt hænger sammen med det, der bliver tilovers. En præcis afgrænsning gør det lettere at vælge relevante observationer og forklare, hvad undersøgelsens resultater faktisk belyser.
Kildekritik
Kildekritik er en systematisk vurdering af, hvor brugbar en kilde er til at besvare klassens spørgsmål. Ved en kilde om skolens energiforbrug kan eleverne undersøge flere konkrete forhold:
- Afsender: Find ud af, hvem der har udarbejdet oplysningerne om skolens energiforbrug, og om afsenderen har direkte adgang til målinger eller bygger på andres oplysninger.
- Formål: Undersøg, om kilden vil informere, overbevise eller sælge en løsning, og overvej, hvordan formålet kan præge udvalget af oplysninger.
- Dokumentation: Se efter målinger, tal eller tydelige henvisninger til datagrundlaget, så påstande om skolens forbrug kan efterprøves.
- Aktualitet: Tjek datoen for oplysningerne, og vurder, om de beskriver det aktuelle energiforbrug eller en periode før ændringer i skolens drift.
- Relevans: Sammenhold kildens indhold med klassens spørgsmål; oplysninger om hele kommunens forbrug besvarer ikke nødvendigvis spørgsmål om skolens bygning.
Eleverne kan notere vurderingerne ved siden af kilden og forklare, hvilke oplysninger de bruger i undersøgelsen af energiforbruget.
Perspektiv
Et perspektiv er den synsvinkel, et spørgsmål belyses fra. Det påvirker, hvilke erfaringer, interesser og konsekvenser der bliver fremhævet, når elever undersøger et bæredygtighedstema.
Ved en undersøgelse af emballage kan klassen sammenholde forbrugernes ønske om praktiske varer, producenternes behov for at beskytte og transportere produkterne og miljøhensyn knyttet til materialeforbrug og affald. Eleverne kan spørge, hvilke oplysninger hver part lægger vægt på, og hvem der påvirkes af de forskellige valg. En sammenligning af perspektiverne gør det muligt at beskrive spændinger og fælles hensyn uden at gøre én synsvinkel til hele forklaringen.
Elevinddragelse
Elevinddragelse betyder, at elever får reel indflydelse på dele af undersøgelsen, mens læreren fortsat hjælper med faglige rammer og praktisk organisering. Klassen kan aftale valgmuligheder, så elevernes beslutninger får betydning for arbejdet med temaet.
- Undersøgelsesspørgsmål: Eleverne foreslår spørgsmål om skolens ressourceforbrug og vælger sammen det, der kan undersøges med klassens tid og adgang til oplysninger.
- Datakilder: Grupperne vælger mellem eksempelvis egne observationer, interviews med skolens personale eller skriftlige oplysninger om et konkret forhold.
- Roller: Elever fordeler opgaver som at registrere observationer, stille spørgsmål, holde styr på noter eller samle gruppens resultater.
- Arbejdsform: Klassen kan vælge, om den vil undersøge temaet i mindre grupper, gennem fælles observationer eller ved at sammenligne forskellige datakilder.
- Præsentationsform: Eleverne vælger, om de vil formidle deres fund med en mundtlig fremlæggelse, en plakat eller en kort rapport.
Indflydelsen bliver tydelig, når grupperne kan forklare, hvordan deres valg af spørgsmål, kilder og formidling hænger sammen med undersøgelsen.
Sådan bruger du begreberne
Begreber bliver lettere at forstå, når de optræder i en situation, eleverne kan undersøge konkret. En samtale om fritidsaktiviteter kan for eksempel åbne for at bruge social bæredygtighed uden først at kræve en færdig definition. Elevernes egne formuleringer viser, hvad de forbinder med ordet, og hvor forståelserne adskiller sig. Når begrebet vender tilbage i spørgsmål og refleksion, kan klassen undersøge, om forklaringen stadig passer.
Begreber i sammenhæng
Tag udgangspunkt i en konkret undersøgelse af, hvem der har adgang til fritidsaktiviteter i lokalområdet. Eleverne kan sammenligne åbningstider, afstand til aktiviteter og oplysninger om deltagerbetaling, før social bæredygtighed bliver bragt ind som fagbegreb. Spørg, hvilke forhold der gør det lettere eller sværere for forskellige børn at deltage.
Knyt derefter elevernes observationer til begrebet: Hvilke muligheder for deltagelse viser eksemplerne, og hvem kan være overset? Ordet får betydning gennem den situation, klassen faktisk undersøger, frem for gennem en løsrevet definition. Lad eleverne finde én oplysning, der støtter deres vurdering, og én, der udfordrer den. På den måde bliver det tydeligt, at samme aktivitet kan opleves forskelligt afhængigt af eksempelvis transport, tid eller økonomi. Klassen kan også notere, hvilke oplysninger der mangler, før den drager en konklusion.
Elevernes egne forklaringer
Bed eleverne formulere en foreløbig forklaring med deres egne ord, før klassen samler op på begrebet. Hvis emnet er adgang til fritidsaktiviteter, kan en elev eksempelvis skrive, at social bæredygtighed handler om, at flere kan være med. En anden kan lægge vægt på, at tilbuddene passer til børn med forskellige behov. Begge formuleringer kan afprøves mod samme situation.
Lad eleverne undersøge, om forklaringen stadig fungerer, når de ser på et konkret eksempel: Kan et tilbud være åbent for alle, men svært at nå med bus efter skoletid? Sammenlign derefter formuleringerne parvis eller i klassen. Spørg, hvilke ord der betyder noget, og om forklaringerne beskriver samme forhold eller forskellige sider af det. Brede begreber kan have flere almindelige fortolkninger; forskellen er værd at undersøge, ikke nødvendigvis noget, der skal udviskes. Eleverne kan til sidst revidere deres første sætning og markere, hvad de har ændret efter mødet med eksemplet.
Genbesøg i samtalen
Når begrebet dukker op igen, kan korte spørgsmål hjælpe eleverne med at præcisere deres påstande og undersøge forskellige fortolkninger.
- Spørg: »Hvad mener du med social bæredygtighed i netop dette eksempel?« Bed eleven pege på en konkret oplysning fra undersøgelsen af fritidsaktiviteter.
- Følg op med: »Hvilket belæg støtter din forklaring?« Eleverne kan henvise til åbningstider, afstande eller oplysninger om betaling frem for kun at gentage en holdning.
- Bed klassen sammenholde to perspektiver: Hvordan ser situationen ud for et barn tæt på tilbuddet og for et barn, der bor længere væk?
- Spørg, om en anden forklaring også passer på eksemplet. Eleverne kan undersøge, om ordet handler om lige adgang, mulighed for deltagelse eller begge dele.
- Vend tilbage til den første formulering: Hvilken oplysning har fået dig til at fastholde eller ændre din forklaring? Bed eleverne nævne eksemplet.
- Afslut samtalen med en kort refleksion: Skriv én sætning om, hvad begrebet betyder for dig nu, og sammenlign den med din første forklaring.
Spørgsmålene gør ændringer i forståelsen synlige uden at forudsætte, at alle bruger et bredt begreb på præcis samme måde.