Vælg en faglig problemstilling
Verdensmål på ungdomsuddannelser bliver fagligt relevante, når et bredt mål omsættes til et spørgsmål, eleverne kan undersøge. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan åbne for emner i både gymnasiet og på erhvervsuddannelser, men et helt mål er for omfattende som opgave. Du kan afgrænse efter emne, målgruppe, sted og tidsrum, så problemstillingen passer til fagets begreber og forløbets varighed. Lad også spørgsmålet rumme flere forklaringer og interesser, så målet bliver en ramme for undersøgelsen frem for dens svar.
Afgræns fra verdensmål til undersøgelse
Begynd med et verdensmål, og vælg derefter en konkret del af det, som kan belyses med fagene på holdet. Afgrænsningen kan følge fire led: emne, målgruppe, sted og tidsrum.
- Emne: Fra mål 12 om ansvarligt forbrug kan du vælge madspild frem for at undersøge alle former for forbrug.
- Målgruppe: Ret spørgsmålet mod elever, kantineansatte eller ledelse; en tydelig gruppe gør det muligt at undersøge konkrete erfaringer.
- Sted: Undersøg skolens kantine eller én lokal kommune i stedet for at sammenligne hele Danmark med resten af verden.
- Tidsrum: Afgræns eksempelvis til et skoleår eller perioden før og efter en bestemt ændring, hvis der findes relevante oplysninger.
- Spørgsmål: Hvad er de vigtigste årsager til madspild i skolens kantine? Hvilke forhold påvirker elevernes valg af måltider?
- Fagligt fokus: Undersøg, hvordan pris og vaner påvirker madvalg, eller hvordan regler og organisering kan præge kantinens indkøb.
Et spørgsmål passer til forløbet, når eleverne kan undersøge det inden for den afsatte tid, og når fagene bidrager med relevante begreber. Prøv at formulere spørgsmålet på én sætning: Hvis det kræver flere selvstændige undersøgelser eller dækker mange målgrupper og steder, så indsnævr emnet. Et afgrænset spørgsmål giver plads til faglig fordybelse uden at gøre emnet urealistisk.
Undersøg årsager og perspektiver
Når spørgsmålet er afgrænset, kan eleverne undersøge, hvad der skaber problemet, hvem der påvirkes, og hvilke følger forskellige løsninger kan få. Ved madspild i en kantine kan de eksempelvis se på portionsstørrelser, planlægning og elevernes valg som mulige årsager. Konsekvenser kan belyses for både økonomi, klima og adgang til mad, uden at én forklaring på forhånd udpeges som den vigtigste.
Inddrag perspektiver fra personer med forskellige interesser: Elever kan lægge vægt på pris og udvalg, mens kantinepersonale kan være optaget af drift og fødevaresikkerhed. Sammenhold forklaringerne, og spørg, hvem der får fordele eller ulemper ved en ændring. På den måde bliver FN’s verdensmål i undervisningen et udgangspunkt for kritisk undersøgelse, ikke en færdig løsning. Vælg kort sagt en problemstilling, der både kan undersøges fagligt og udfordres fra flere sider.
Kobl mål, fag og metoder
Når du kobler et verdensmål til faglige begreber og metoder, bliver bæredygtighed i undervisningen til konkret arbejde med viden. FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling rummer både miljømæssige, sociale og økonomiske temaer, som kan belyses fra forskellige fag. I verdensmål på ungdomsuddannelser kan et spørgsmål om madspild for eksempel undersøges med begreber fra biologi, samfundsfag eller erhvervsfag. Vælg begreber, der hjælper eleverne med at forklare sammenhænge, og metoder, der passer til det materiale, de skal undersøge.
Vælg relevante faglige begreber
Begynd med det faglige indhold i problemstillingen, og vælg derefter begreber, der gør den mulig at undersøge. Hvis eleverne arbejder med madspild i en kantine, kan et naturvidenskabeligt perspektiv handle om ressourcer, nedbrydning og fødevarers holdbarhed. I samfundsfag kan incitamenter, forbrug og fordeling belyse, hvorfor mad bliver købt og kasseret. Begreberne peger på forskellige forklaringer, som eleverne kan holde adskilt.
Et forløb om energi kan eksempelvis koble fysikkens energiforbrug og virkningsgrad til økonomiske begreber som investering og driftsomkostning. På en erhvervsuddannelse kan materialeforbrug, levetid og genbrug være relevante begreber i en undersøgelse af arbejdsgange eller produkter. På et gymnasium kan samme tema også belyses med politiske virkemidler eller ulighed i adgangen til energi. Det giver mulighed for tværfagligt samarbejde uden at gøre fagene ens.
Lad eleverne bruge begreberne aktivt: Bed dem forklare, hvad et begreb betyder i netop deres undersøgelse, og hvilke tegn eller oplysninger der kan vise det. Hvis biodiversitet indgår, kan de for eksempel undersøge artsrigdom på et afgrænset areal; hvis social ulighed indgår, kan de sammenligne adgang til en bestemt ressource. Begrebsvalget skærper, hvad der skal undersøges, og gør fagligheden synlig i elevernes arbejde med verdensmålene.
Match metoder med spørgsmål
Vælg metode efter, om eleverne skal undersøge afsenderens perspektiv, finde mønstre i data eller begrunde en vurdering. Tabellen viser, hvordan tre metoder kan føre til forskellige faglige resultater.
| Metode | Formål og materiale | Passer bedst til og fagligt resultat |
|---|---|---|
| Kildeanalyse | Undersøg afsender, formål og argumenter i eksempelvis en kommunal plan eller en virksomhedsrapport. | Passer til spørgsmål om, hvordan en aktør begrunder en løsning. Resultatet kan være en vurdering af perspektiv og belæg. |
| Datafortolkning | Sammenlign tal i en tabel eller et diagram, eksempelvis skolens affaldsmængder over flere uger. | Passer til spørgsmål om udvikling eller forskelle. Resultatet kan være en beskrivelse af mønstre med forbehold for datagrundlaget. |
| Argumentation | Brug faglige begreber og belæg til at opstille og vurdere argumenter for forskellige løsninger. | Passer til spørgsmål om valg mellem tiltag. Resultatet kan være en begrundet vurdering, der tydeliggør interesser og afvejninger. |
En undersøgelse af affald kan kombinere metoderne, men lad ét spørgsmål styre hovedarbejdet. Vælg først spørgsmålet, og brug derefter den metode, der bedst kan besvare det.
Tilrettelæg undersøgelse og diskussion
En undersøgelse af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kræver en tydelig rækkefølge fra spørgsmål til diskussion. Du kan lade eleverne undersøge, hvilke oplysninger der faktisk kan belyse problemstillingen, og hvem der står bag dem. Når perspektiver sammenholdes, bliver uenigheder og mulige løsninger lettere at få øje på. Skeln undervejs mellem dokumentation, fortolkning og værdier, så diskussionen hviler på et tydeligt grundlag.
Planlæg undersøgelsens trin
Lad eleverne følge en fast rækkefølge, så spørgsmålet styrer både kildevalg og sammenligning. Skriv trin og kontrolpunkter i en fælles undersøgelsesplan.
- Afgræns først et verdensmål til en konkret problemstilling, eksempelvis hvordan en lokal beslutning kan påvirke adgang til energi eller uddannelse.
- Formulér derefter et undersøgelsesspørgsmål, der kan besvares med tilgængelig dokumentation, og notér hvilke oplysninger der vil kunne belyse det.
- Vælg kilder efter spørgsmålet: officielle opgørelser kan beskrive udvikling, mens faglige undersøgelser eller berørte parters udsagn kan belyse andre sider.
- Kontrollér afsenderen: undersøg institutionens eller organisationens rolle, formål og faglige grundlag, og se efter tydeligt ansvar for indholdet.
- Se efter dokumentation, relevans og aktualitet: er metode og belæg forklaret, handler materialet om spørgsmålet, og fremgår udgivelsesdatoen?
- Sammenlign mindst to forskellige perspektiver, og registrér hver kilde med titel, afsender, dato, hovedpointe og den oplysning, eleverne bruger.
Bed eleverne markere manglende dokumentation eller en gammel udgivelsesdato i kildeloggen, før materialet indgår i argumentationen. En enkel tabel med én række pr. kilde gør det muligt at efterprøve, hvor en oplysning kommer fra.
Skeln mellem belæg og vurdering
Et belæg er en oplysning, som kan dokumenteres i en kilde; en fortolkning forklarer, hvad oplysningen kan betyde; en værdidom vurderer, hvad der er ønskværdigt eller retfærdigt. Eleverne kan markere sætninger med B for belæg, F for fortolkning og V for værdidom. I en tænkt tekst kan “opgørelsen viser en ændring” være belæg, “ændringen hænger sammen med beslutningen” en fortolkning og “beslutningen er rimelig” en værdidom. Bed dem skrive kildens navn ved hvert B.
I diskussionen kan grupper først fremlægge hvert sit mulige svar på undersøgelsesspørgsmålet og derefter prøve svarene mod samme belæg. Spørg, hvilke fortolkninger der støttes af kilderne, og hvilke værdier der ligger bag vurderingen af løsningen. Hvis eleverne er uenige, skal de præcisere, om uenigheden handler om oplysninger, årsagssammenhænge eller prioriteringer. Afslut med en kort konklusion, der nævner det bedst underbyggede svar og den vigtigste begrænsning; det gør resultatet fagligt efterprøveligt.
Skab et fagligt resultat
Et fagligt resultat gør elevernes arbejde med verdensmål synligt og giver dig et konkret grundlag for at vurdere læringen. På ungdomsuddannelser kan samme tema munde ud i forskellige produkter, alt efter om eleverne skal analysere, formidle eller argumentere. Vælg derfor et format, der passer til fagets metoder og det, eleverne skal kunne demonstrere. Kriterierne skal gøre det tydeligt, at faglighed vurderes gennem undersøgelse og begrundelser – ikke gennem tilslutning til en bestemt løsning.
Vælg et format, der viser læring
Start med at afgøre, hvad eleverne skal vise: analyse af en problemstilling, sikker brug af fagbegreber eller evne til at formidle dokumentation. Et undervisningsforløb om verdensmålene kan afsluttes på flere måder, men formatet bør synliggøre netop den læring, du har arbejdet med.
- Skriftlig analyse: Eleverne kan undersøge en konkret sag med relevante fagbegreber, kildehenvisninger og en tydelig kæde fra dokumentation til fagligt begrundet konklusion.
- Mundtlig præsentation: Formatet viser, om eleverne kan udvælge centrale fund, forklare deres metode og formidle sammenhængen mellem lokale forhold og et globalt mål.
- Debat: Eleverne fremlægger argumenter for forskellige løsninger og svarer på spørgsmål med belæg, så faglig argumentation bliver synlig frem for personlig overbevisning.
- Faglig plakat eller infografik: En visuel fremstilling kan vise, om eleverne kan sammenfatte data, begreber og årsagssammenhænge uden at forveksle fakta med vurderinger.
- Podcast: En kort episode kan synliggøre kildekritik og mundtlig formidling, når eleverne forklarer, hvem kilderne repræsenterer, og hvordan de understøtter analysen.
Gør produktets omfang og form klart, eksempelvis en analyse på 2–3 sider eller en præsentation på 5–7 minutter. Lad eleverne kende kriterierne på forhånd, så de kan prioritere faglige begreber, dokumentation og præcis formidling i deres produkt.
Vurder faglighed frem for standpunkt
Når elever arbejder med bæredygtighed i ungdomsuddannelser, kan de nå forskellige vurderinger af, hvilke løsninger der er bedst. Bedøm derfor ikke, om en elev støtter eksempelvis en bestemt klimaindsats, men om eleven anvender relevante fagbegreber, vælger en metode, der passer til spørgsmålet, og underbygger sine påstande med dokumentation. Se også efter, om eleven skelner mellem belæg og vurdering, forholder sig kritisk til kilder og gør begrænsninger i undersøgelsen tydelige. En velbegrundet konklusion kan godt være usikker eller nuanceret, hvis ræsonnementet bygger på fagligt arbejde. Lad format og vurderingskriterier følge læringsformålet: vælg analyse til skriftlig metodebrug og debat til træning i argumentation.
Evaluér og videreudvikl forløbet
Sæt tid af til at evaluere både undersøgelsens rammer og elevernes faglige udbytte, når et forløb om FN’s verdensmål er afsluttet. En kort opsamling kan vise, om spørgsmålet var til at undersøge, og om kilderne gav et tilstrækkeligt grundlag. Se også på, om alle elever bidrog, og hvilke faglige begreber de kan anvende selvstændigt. Brug observationerne til at beslutte, hvad der skal fastholdes eller justeres næste gang.
Gennemgå forløbets vigtigste dele
Brug eksempelvis 10 minutter på en fælles evaluering og en kort individuel tilbagemelding. Vurdér konkrete tegn frem for alene at spørge, om eleverne syntes, at forløbet var spændende.
- Afgrænsning: Lad hver elev formulere spørgsmålet med egne ord og nævne den valgte målgruppe eller geografiske ramme; uklare svar viser, at problemstillingen stadig er for bred.
- Kildevalg: Bed eleverne forklare, hvem der står bag en central kilde, hvornår den er udgivet, og hvilken dokumentation den bygger sine påstande på.
- Deltagelse: Sammenhold gruppens arbejdsfordeling med korte noter fra timerne; undersøg, om alle har bidraget med mindst ét fagligt spørgsmål eller en begrundet observation.
- Metodevalg: Bed eleverne pege på én metode, de har brugt, og forklare, hvorfor den passer til spørgsmålet frem for blot at beskrive arbejdsgangen.
- Faglig læring: Brug en individuel afslutningsopgave, hvor eleverne skelner mellem et belæg fra materialet og deres egen vurdering af det.
Sammenlign svarene med forløbets mål, og notér én styrke og én konkret ændring til næste gennemførelse. I arbejdet med Verdensmål på ungdomsuddannelser giver det et tydeligere billede af læringen end en samlet tilfredshedsmåling.
Tilpas omfang og støtte
Hvis spørgsmålet rummer flere mål, lande eller årsagsforhold, så indsnævr det til én tydelig sammenhæng. Et spørgsmål om bæredygtigt forbrug kan eksempelvis afgrænses til tekstilforbrug blandt unge i Danmark. Det gør det lettere at vælge relevante kilder og afgøre, hvilke oplysninger der faktisk besvarer spørgsmålet. Hvis emnet bør være bredt, men eleverne mister retningen, så behold hovedspørgsmålet og del arbejdet op med to eller tre delspørgsmål. Når belæg er vanskelige at vurdere, kan du give en kort kildetjekliste med afsender, dato, dokumentation og formål eller gennemgå én kilde sammen med klassen. Tilpas støtten efter behov: giv nogle elever udvalgte kilder, mens andre selv begrunder deres valg. Vælg den smalleste afgrænsning, der stadig giver plads til faglig undersøgelse.