Forløb om verdensmål i grundskolen

Afgræns tema og klassetrin

Et godt forløb begynder med et valg, der passer til elevernes alder, fagene og den tid, du har til rådighed. Verdensmålene spænder fra rent vand til ansvarligt forbrug, så et enkelt forløb bør ikke forsøge at dække alle 17. Du kan tage udgangspunkt i ét mål eller samle flere mål omkring et konkret tema, som eleverne kender fra hverdagen. En tydelig afgrænsning gør det lettere at formulere et spørgsmål, der kan undersøges i klassen.

Vælg tema efter fag, klassetrin og tid

Når du planlægger verdensmål i grundskolen, skal omfanget passe til både klassetrin og undervisningstid. Ét verdensmål giver en tydelig faglig retning, mens et tema på tværs af flere mål kan vise forbindelser mellem miljø, levevilkår og forbrug. Tabellen sammenligner mulighederne med konkrete eksempler; tidsangivelserne er forslag til planlægning, ikke faste krav.

Valg af fokus efter klassetrin, fag og tid
Klassetrin og tid	Ét verdensmål	Sammenhængende tema
1.–3. klasse, 2–3 lektioner	Verdensmål 6 om rent vand kan knyttes til natur/teknologi og enkle spørgsmål om vand i hverdagen.	Vand kan forbinde mål 6 om rent vand med mål 14 om livet i havet; vælg temaet, hvis eleverne skal se en enkel sammenhæng.
4.–6. klasse, 3–4 lektioner	Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug giver en afgrænset indgang i dansk, samfundsfag eller natur/teknologi.	Mad kan forbinde mål 2 om mindre sult, mål 12 om forbrug og mål 13 om klima; vælg det, hvis flere fag bidrager.
7.–9. klasse, 4–6 lektioner	Verdensmål 11 om bæredygtige byer kan undersøges gennem samfundsfag eller geografi med fokus på lokalmiljøet.	Transport kan knytte mål 3 om sundhed, mål 11 om byer og mål 13 om klima sammen; vælg det, når klassen kan arbejde med flere perspektiver.

Et enkelt mål passer bedst, når forløbet er kort, eller når et fagligt emne kræver et klart fokus. Det gør det lettere at holde spørgsmål og begreber overskuelige, især på de yngste klassetrin. Et sammenhængende tema egner sig bedre til længere tid eller tværfaglig undervisning, fordi eleverne kan undersøge, hvordan ét valg påvirker flere områder.

Brug klassetrinnet som pejlemærke, ikke som en fast grænse: yngre elever kan arbejde med genkendelige situationer, mens ældre elever kan sammenholde flere mål. Et undervisningsforløb om verdensmålene bliver mest håndterbart, når antallet af mål afspejler den tid, der faktisk er i skemaet.

Formulér et åbent, afgrænset spørgsmål

Et bredt tema som klima bliver lettere at undersøge, når du omsætter det til et spørgsmål, der både inviterer til flere svar og peger på et bestemt område. Et ja- eller nej-spørgsmål lukker hurtigt samtalen, mens et åbent spørgsmål giver plads til at undersøge årsager, valg og mulige løsninger. Afgræns samtidig, hvem eller hvad spørgsmålet handler om.

Begynd med temaet, og tilføj derefter en konkret ramme. I stedet for “Hvordan stopper vi klimaforandringerne?” kan du spørge: “Hvordan påvirker vores transport til skole klimaet, og hvilke muligheder har elever i 7. klasse for at vælge anderledes?” Den formulering afgrænser temaet til transport, en bestemt hverdag og en bestemt elevgruppe, men fastlægger ikke på forhånd, hvilket svar klassen skal nå frem til.

Fagene hjælper med at holde undersøgelsen fokuseret. I natur/teknologi kan spørgsmålet rette sig mod materialer, energi eller naturforhold; i samfundsfag kan det handle om beslutninger og forskellige interesser; i dansk kan eleverne undersøge, hvordan synspunkter bliver formidlet. Vælg kun den faglige vinkel, der passer til forløbets formål, så spørgsmålet ikke bliver en samling af flere emner.

Tidsrammen sætter også en praktisk grænse. Til to lektioner kan du spørge, hvordan affald fra madpakker sorteres på skolen; et forløb over fire lektioner kan undersøge, hvorfor mad går til spilde, og hvilke forhold der påvirker valgene. Begge spørgsmål er åbne, men det længere forløb rummer flere mulige forklaringer. Verdensmålene forklaret for børn bliver mere relevante, når spørgsmålet tager afsæt i noget, eleverne kan genkende.

Prøv at læse spørgsmålet højt og kontrollér, om det kan besvares inden for det valgte fag og den afsatte tid. Vælg ét mål eller et lille antal nært forbundne mål, og skær resten fra. Kort sagt: vælg et genkendeligt tema, og afgræns det med en tydelig faglig og tidsmæssig ramme.

Sæt læringsmål og vælg fagligt indhold

Et tydeligt læringsmål forbinder elevernes arbejde med et bestemt verdensmål og det faglige indhold, de skal lære. I et undervisningsforløb om verdensmålene bør målet beskrive, hvad eleverne kan vise efter arbejdet, ikke blot hvilket emne klassen har beskæftiget sig med. Vælg fagbegreber og aktiviteter, der gør målet muligt at undersøge og vurdere. Det giver retning til undervisning i bæredygtig udvikling uden at gøre et komplekst spørgsmål til et enkelt svar. Når mål og indhold hænger sammen, bliver elevernes læring lettere at få øje på.

Skriv læringsmål som konkrete handlinger

Formulér målet med et handlingsord, så det er muligt at høre eller se, hvad eleverne lærer. Ord som undersøge, forklare, sammenligne og begrunde peger på fagligt arbejde; formuleringer som forstå verdensmålene beskriver derimod ikke i sig selv, hvad en elev skal kunne vise.

I natur/teknologi kan eleverne undersøge, hvilke materialer der indgår i en genstand, og sortere oplysninger om råstoffer, produktion og genbrug.
I dansk kan eleverne sammenligne to tekster om madspild og forklare, hvordan afsendernes ordvalg påvirker læserens syn på problemet.
I matematik kan eleverne aflæse et diagram over klassens registrerede papirforbrug og beskrive, hvad tallene viser, og hvad de ikke viser.
I samfundsfag kan eleverne diskutere, hvem der har ansvar for en konkret udfordring, og begrunde deres synspunkt med faglige begreber.
I billedkunst kan eleverne skabe en plakat om ansvarligt forbrug og forklare, hvordan farver, symboler og tekst formidler et budskab.

Et brugbart mål angiver én tydelig handling, et fagligt indhold og et tegn på, at eleven har nået målet. Tegnet kan være en forklaring med relevante begreber, en sammenligning med belæg eller en løsning, der er begrundet i undersøgte oplysninger. Hold målet inden for det, eleverne faktisk kan nå i forløbets tid, og gør kriterierne forståelige: Hvilke oplysninger skal med, og hvad tæller som en begrundelse? Så kan en opgave om verdensmål i grundskolen både rette sig mod faglig læring og give eleverne mulighed for at vise den konkret.

Skeln mellem fakta, holdninger og løsninger

Når elever arbejder med et verdensmål, skal de kunne kende forskel på en oplysning, der kan undersøges, en vurdering af hvad der er godt eller vigtigt, og et forslag til, hvad man bør gøre. Knyt skellet til fagets indhold: I en undersøgelse af forbrug kan natur/teknologi bidrage med materialers egenskaber, matematik med registreringer og dansk med analyse af argumenter.

En faktuel påstand kan efterprøves ved hjælp af en angivet kilde, en måling eller en tydelig observation. Hvis klassen eksempelvis vejer papir, der kasseres i løbet af en skoledag, er vægten en observation for netop den dag; den dokumenterer ikke automatisk skolens forbrug gennem et helt år. Eleverne kan begrunde en oplysning ved at angive, hvor den kommer fra, hvad der er målt, og hvilken periode den dækker. De kan også spørge, om to tal faktisk kan sammenlignes, når målemetoden er forskellig.

En holdning rummer en vurdering, for eksempel at skolen bør bruge mindre papir. Den kan være velbegrundet, men bliver ikke til et faktum, blot fordi mange elever deler den. Bed eleverne finde vurderende ord, forklare hvilke værdier de udtrykker og vise, hvilke oplysninger de bygger på. Så bliver det tydeligt, hvor dokumentationen slutter, og hvor fortolkningen begynder.

Et løsningsforslag beskriver en mulig handling, som at bruge begge sider af et ark eller dele digitale dokumenter. Lad eleverne forklare, hvilket problem løsningen retter sig mod, hvem der kan gennemføre den, og hvilke konsekvenser der bør undersøges. De kan sammenholde forslag med faglige begreber som ressourceforbrug og genbrug uden at kalde forslaget bevist, før virkningen er undersøgt. Den praktiske sammenhæng er enkel: Målet afgør, hvilken viden eleverne skal bruge, og indholdet giver dem grundlag for at vise, at de har nået det.

Planlæg aktiviteter trin for trin

Et undervisningsforløb om verdensmålene bliver overskueligt, når klassen bevæger sig fra et fælles spørgsmål til undersøgelse, faglig sammenligning, et produkt og refleksion. Hvert trin skal have et tydeligt formål, så eleverne ved, hvad de undersøger, og læreren kan følge deres forståelse undervejs. I verdensmål i grundskolen kan en emballage, en observation på skolens område eller en kort tekst danne udgangspunkt for konkret arbejde. Vælg materialer, som eleverne kan undersøge og bruge som belæg for deres tanker. Rækkefølgen giver plads til både nysgerrighed, faglig bearbejdning og synlige tegn på læring.

Introducér spørgsmålet og undersøg information

Begynd med et fælles, åbent spørgsmål, som klassen kan vende tilbage til, for eksempel: Hvordan kan vi mindske affald fra madpakker på skolen? Lad først eleverne skrive eller tegne deres umiddelbare tanker på en seddel. Formålet er at få deres forhåndsviden og spørgsmål frem, ikke at finde den rigtige løsning med det samme.

Læs en kort, alderssvarende tekst om emballage og affald, og lad eleverne markere oplysninger, der besvarer klassens spørgsmål.
Undersøg emballager fra madpakker ved at sortere dem efter materiale, så eleverne får konkrete genstande at beskrive og sammenligne.
Gå en kort rute på skolens område, og noter, hvor affald samler sig, uden at gøre observationerne til en landsdækkende konklusion.
Sammenlign produktmærkninger på emballager, og bed eleverne finde oplysninger om materialet, genbrug eller korrekt sortering.
Lad makkerpar formulere to nye spørgsmål ud fra det, de har læst eller observeret, og vælge ét, der kan undersøges videre.

Gør formålet med informationsarbejdet synligt: Eleverne skal kunne skelne mellem det, de selv tror, og det, materialerne faktisk viser. Sedlerne med første tanker, markerede tekststeder og observationsnoter giver tegn på, hvilke begreber og oplysninger de allerede kan bruge. Saml dem i en fælles oversigt, så klassen har et konkret grundlag for næste trin.

Sammenlign perspektiver og skab et produkt

Når informationen er samlet, skal eleverne undersøge, hvordan forskellige hensyn kan føre til forskellige vurderinger. Ved madpakkeemballage kan de sammenholde ønsket om mindre affald med behovet for at beskytte maden og gøre madpakken praktisk. Brug de indsamlede observationer og tekstens oplysninger som belæg, og lad eleverne skelne mellem en oplysning, en vurdering og et forslag. Formålet er, at en løsning bygger på mere end en umiddelbar mening.

Eleverne kan derefter udarbejde en plakat, en kort mundtlig præsentation, en tegnet løsning til madpakken eller et forslag til sortering i klassen. Bed dem gøre forbindelsen mellem undersøgelsen og produktet tydelig: Hvilket problem tager forslaget fat på, og hvilke oplysninger støtter det? En plakat kan for eksempel vise to emballager, beskrive forskellen i materialer og begrunde et forslag ud fra klassens observationer. En præsentation kan i stedet sammenholde fordele og ulemper ved genbrugelige og engangsbaserede løsninger.

Brug få, synlige kriterier, der passer til opgaven: Produktet skal svare på det fælles spørgsmål, inddrage mindst én konkret oplysning fra undersøgelsen og forklare, hvorfor den foreslåede respons hænger sammen med problemet. Eleverne kan markere de relevante oplysninger i deres kladdenoter, før de færdiggør produktet. Når de kan pege på belæg og forklare deres valg, viser det faglig sammenhæng mellem information, perspektiv og løsning. Et dekorativt produkt uden sådan en forbindelse viser derimod ikke i sig selv, at stoffet er forstået.

Afslut med refleksion og tegn på læring

Afslut med at vende tilbage til klassens oprindelige spørgsmål om affald fra madpakker. Bed hver elev formulere et svar, der bygger på mindst én oplysning fra undersøgelsen, og nævne, om deres første tanke har ændret sig. Formålet er at gøre læringen synlig for eleverne selv og vise, om de kan bruge det undersøgte stof til at begrunde en vurdering. De behøver ikke lande på samme løsning, hvis deres begrundelser er fagligt underbyggede.

En mundtlig runde kan vise, om eleverne kan forklare forskellen mellem en observation og en mening, for eksempel ved at skelne mellem at have set emballage på skolegården og at mene, at en bestemt løsning er bedst. Korte individuelle noter kan vise, hvilke oplysninger de husker, og om de kan bruge begreber som materiale, affald og genbrug i en forklaring. Sammenhold elevens afsluttende svar med den første seddel: En ændret begrundelse kan være et tegn på, at ny information er blevet taget i brug.

Se også på elevernes plakater eller præsentationer. En tydelig forbindelse mellem et konkret fund, et perspektiv og et forslag viser mere end en liste med gode intentioner. Lad eleverne afslutte med at skrive én oplysning, der påvirkede deres synspunkt, og ét spørgsmål, de stadig har. Det giver læreren indblik i både forståelse og usikkerhed uden at forveksle en flot fremlæggelse med faglig læring. Den praktiske rækkefølge er først at spørge, derefter undersøge, sammenligne, skabe og til sidst reflektere.

Elevinddragelse og samarbejde

Elevinddragelse gør verdensmål i grundskolen relevante, når eleverne får indflydelse på, hvordan de undersøger og formidler et fælles emne. Du kan give valgmuligheder uden at slippe de faglige mål: alle arbejder mod samme forståelse, men bidrager på forskellige måder. Klare aftaler hjælper grupper med at fordele arbejdet og tage ansvar for resultatet. Når du tilbyder flere måder at deltage på, får flere elever mulighed for at vise deres viden og samarbejdsevner.

Giv valg i spørgsmål og formidling

Giv eleverne et fælles udgangspunkt, men lad dem vælge en afgrænset vinkel. Hvis klassen undersøger ansvarligt forbrug, kan nogle se på madspild i skolen, mens andre undersøger emballage eller genbrug. Eleverne kan også vælge, om de vil stille spørgsmål til skolens hverdag eller sammenligne to konkrete løsninger. Aftal på forhånd, at alle valg skal føre til samme faglige mål, for eksempel at kunne forklare en årsag og begrunde en mulig handling.

Valget af formidling kan være en mundtlig præsentation, en plakat, en kort lydfortælling eller en model. En plakat gør det let at samle billeder og nøgleord, mens en mundtlig præsentation giver plads til uddybende forklaringer. En lydfortælling kan passe til elever, der gerne vil formulere sig mundtligt uden at stå foran klassen. Sammenlign mulighederne med eleverne ud fra den tid, I har: En plakat kan ofte færdiggøres i en lektion, mens optagelse og redigering kræver ekstra planlægning.

Brug en enkel valgramme: Alle grupper besvarer samme undersøgelsesspørgsmål, men vælger vinkel og produkt inden for de aftalte muligheder. Lad grupperne skrive deres valg og en kort begrundelse på et ark, før arbejdet begynder. Så kan du se, om valget passer til læringsmålet og den tid, der er til rådighed. Verdensmål for børn bliver mere nærværende, når eleverne kan forbinde et globalt mål med en konkret situation, de selv har undersøgt.

Aftal roller og forventninger i grupper

Inden gruppearbejdet går i gang, skal eleverne vide, hvem der gør hvad, hvordan beslutninger træffes, og hvad gruppen samlet skal aflevere. Roller kan rotere fra gang til gang, så den samme elev ikke altid tager styringen eller skriver. Skriv aftalerne synligt, og bed gruppen afslutte arbejdet med at kontrollere, at alle har bidraget.

Mødeleder: læser opgaven højt, holder øje med tiden og sørger for, at gruppen når frem til en beslutning inden lektionens afslutning.
Referent: noterer gruppens vigtigste fund og beslutninger, men spørger de andre, før deres forslag skrives ind som fælles svar.
Faktatjekker: undersøger, hvor oplysningerne kommer fra, og markerer udsagn, som gruppen endnu ikke har belæg for.
Materialeansvarlig: finder de aftalte materialer og sørger for, at gruppens fælles produkt viser bidrag fra flere elever.
Talerækkefølge: gruppen giver hver elev en kort tur til at fremlægge forslag, før den vælger løsning ved enighed eller afstemning.

Rollerne skal støtte samarbejdet, ikke låse eleverne fast. Aftal for eksempel, at mødelederen også udfører en faglig opgave, og at referenten ikke alene har ansvaret for indholdet. Brug en enkel kontrol ved afslutningen: Kan hvert gruppemedlem nævne én opgave, de selv udførte, og én idé fra en anden? Når gruppen deler ansvaret for både arbejdsproces og produkt, bliver det lettere at få den enkeltes indsats frem uden at gøre resultatet til et individuelt projekt.

Gør deltagelse tilgængelig for flere elever

Elever viser ikke altid deres forståelse bedst ved at tale foran hele klassen. Tilbyd derfor flere konkrete bidrag: en mundtlig forklaring til en makker, et skriftligt svar, en tegning med billedtekster eller en praktisk opgave som at sortere eksempler på affald. Når klassen arbejder med klima og miljø, kan en elev eksempelvis forklare en årsag mundtligt, mens en anden viser den samme sammenhæng i en enkel skitse.

Gør arbejdsformen tydelig med korte instruktioner og et synligt produktkrav. Skriv for eksempel, at hvert bidrag skal indeholde én påstand, én begrundelse og ét eksempel. Elever, der har brug for støtte til at komme i gang, kan få sætningsstartere som “Vi mener …, fordi …” eller vælge mellem to spørgsmål, du har forberedt. En elev kan først formulere et svar alene, derefter dele det med en makker og til sidst bidrage til gruppens fælles produkt.

Tilgængelighed handler også om at give eleverne tid til at tænke og mulighed for at skifte udtryksform. Giv et minut til individuel forberedelse, før en fælles samtale, og lad elever bruge stikord frem for et færdigskrevet manuskript. Et visuelt svar kan suppleres med en kort forklaring, så du kan høre elevens faglige ræsonnement uden at kræve en lang fremlæggelse. Vælg den praktiske løsning, der virker bedst: fælles mål, tydelige krav og mindst to reelle måder at bidrage på.

Vurder forløbet og justér

Efter et forløb om verdensmål i grundskolen kan en kort evaluering vise, om eleverne fik det faglige udbytte, der var planlagt. Se på konkrete elevsvar og produkter frem for kun at spørge, om aktiviteterne var spændende. Notér også spørgsmål, som klassen ikke nåede at undersøge, og praktiske forhold som tidsforbrug og adgang til materialer. Skeln mellem elevernes læring i klassen og ændringer i samfundet: En aktivitet kan vise forståelse, men dokumenterer ikke i sig selv en bæredygtighedseffekt. Brug noterne til at vælge én eller to præcise ændringer næste gang.

Vurdér mål, aktiviteter og elevforståelse

Sammenhold hvert læringsmål med det, eleverne faktisk gjorde og viste. Hvis målet var, at eleverne kunne forklare, hvordan madspild hænger sammen med ansvarligt forbrug, skal evalueringen undersøge netop den forklaring – ikke blot, om gruppen afleverede en flot plakat. Skriv gerne målet øverst på evalueringsarket, og noter under det eksempler fra elevsvar, samtaler og produkter. Se efter konkrete tegn på forståelse. En elev kan eksempelvis forklare forskellen på at genbruge og reducere forbrug, stille et relevant spørgsmål om skolens madordning eller begrunde et forslag med en oplysning fra klassens undersøgelse. Et produkt kan vise, om eleverne forbinder et problem med mulige løsninger, mens en mundtlig forklaring kan afsløre, om de kan bruge fagbegreberne med egne ord. Ét tegn er sjældent nok; sammenhold gerne en kort skriftlig besvarelse med gruppens fremlæggelse. Vurder også, om aktiviteterne gav eleverne mulighed for at nå målene. Hvis mange kunne gengive fakta, men få kunne forklare sammenhænge, kan næste forløb have brug for mere støtte til at begrunde svar. Hvis eleverne stillede spørgsmål, der gik videre end det valgte tema, viser det nysgerrighed, men ikke nødvendigvis, at det oprindelige læringsmål er opfyldt. Notér, hvad der blev forstået, hvad der kræver opfølgning, og hvilke elevsvar der peger på forskellen. Hold klassens læring adskilt fra resultater uden for skolen. At eleverne foreslår mindre madspild eller beskriver en løsning, viser læring og handlemuligheder; det dokumenterer ikke, at skolens samlede forbrug er faldet. En sådan effekt kræver særskilte data over tid. Brug derfor elevforklaringer og produkter til at vurdere undervisningen, og følg kun faktiske ændringer i skolens praksis, hvis de måles særskilt.

Notér åbne spørgsmål og justér næste gang

Saml spørgsmål, som klassen ikke nåede at besvare, i en enkel log efter timen. Skriv spørgsmålet så tæt på elevens formulering som muligt, og tilføj dato, tema og årsag til, at det blev stående åbent: manglede der tid, en kilde eller viden fra et andet fag? Skeln mellem spørgsmål, der kan undersøges i næste lektion, og spørgsmål, der kræver data eller perspektiver, klassen ikke har adgang til. Notér tidsforbruget med konkrete intervaller. Hvis en planlagt undersøgelse tog 25 minutter i stedet for 15, og den fælles opsamling derfor blev forkortet, skal den forskydning fremgå. Registrér også, hvilke materialer der blev brugt, om alle grupper kunne få adgang til dem, og hvor ventetid opstod. Så kan du afgøre, om en senere ændring bør være færre kilder, flere eksemplarer eller en kortere instruktion. Vurder deltagelsen ud fra observerbare forhold frem for en samlet fornemmelse. Notér eksempelvis, om alle gruppemedlemmer bidrog med mindst ét spørgsmål eller en forklaring, og om nogle elever blev passive, mens andre fordelte opgaverne. Brug noterne til at justere rammerne næste gang, for eksempel ved at afsætte fem minutter til individuel tænkning før gruppearbejdet eller tydeliggøre, hvem der skriver og fremlægger. Vælg ændringer, der retter sig mod det, observationerne faktisk viste. Afslut evalueringen med en kort beslutning: Hvad skal bevares, og hvad ændres? Hvis kilderne fungerede, men opsamlingen blev presset, kan du beholde materialerne og lægge ti ekstra minutter ind til fælles spørgsmål. Hvis et centralt spørgsmål stod ubesvaret, kan næste forløb begynde med at undersøge det. En praktisk konklusion gør justeringen enkel: behold det, der understøttede læringen, og ændr først det tydeligste problem.