Start med læringsmål og elevgruppe
Et forløb om verdensmålene fungerer bedst, når indhold og arbejdsform passer til det, eleverne skal lære, og de forudsætninger, de møder med. Afklar først, om klassen skal tilegne sig viden, undersøge årsager, drøfte valg eller afprøve en løsning. Fag, alder og læseniveau påvirker, hvor mange begreber og perspektiver eleverne kan arbejde med på én gang. En uafhængig informationsguide som Verdensmål i undervisningen kan give overblik, mens læreren vælger ud fra klassens konkrete mål.
Læringsmål og faglig retning
Begynd med at formulere, hvad eleverne skal kunne vise efter arbejdet: forklare et begreb, analysere en årsagssammenhæng, begrunde en vurdering eller undersøge en mulig løsning. Knyt derefter materialet til fagets mål, elevproduktet og den måde, læringen skal vurderes på.
- Viden: Hvis eleverne skal forklare et verdensmål, så vælg materiale med tydelige definitioner og få centrale begreber; lad dem bagefter formulere en forklaring med egne ord.
- Analyse: Når klassen skal undersøge årsager og konsekvenser, skal materialet rumme data, eksempler eller flere perspektiver, som eleverne kan sammenholde i en faglig analyse.
- Diskussion: Hvis målet er at begrunde synspunkter, skal opgaven stille et konkret dilemma og bede eleverne underbygge deres argumenter med viden fra undervisningen.
- Undersøgelse: Til naturfag kan eleverne for eksempel registrere affald i klasselokalet over en uge og bruge observationerne til at stille spørgsmål om ressourceforbrug.
- Elevprodukt: Vælg arbejdsform efter det, eleverne skal fremstille: en kort fagtekst kræver kildearbejde, mens en mundtlig fremlæggelse også kræver tid til at øve formidlingen.
- Vurdering: Aftal på forhånd, hvad der tæller som tegn på læring, eksempelvis korrekt brug af fagbegreber, en begrundet konklusion eller en tydelig forbindelse mellem problem og forslag.
Sørg for, at hver opgave bidrager til det valgte mål, frem for blot at nævne et verdensmål. Ved tværfagligt arbejde bør hvert fag have et synligt bidrag, så eleverne ved, hvad de skal lære i hvert fag.
Klassetrin og forhåndsviden
Alder kan give en første pejling på tekstlængde og abstraktionsniveau, men klassens læsefærdigheder og erfaring med emnet bør afgøre den endelige tilpasning. En klasse, der allerede kender ord som klima og ligestilling, kan gå hurtigere til årsager og interessekonflikter end en klasse, der først skal opbygge et fælles ordforråd. På indskolingstrin kan konkrete situationer fra skoledagen gøre globale temaer forståelige: madspild i madpakken eller adgang til rent vand. Brug korte tekster, billeder og mundtlige spørgsmål, og lad eleverne sortere eksempler eller tegne en sammenhæng. Det giver plads til at arbejde med idéen, før abstrakte begreber fylder meget. På mellemtrinnet kan eleverne typisk sammenholde eksempler og begynde at bruge enkle fagbegreber. Ved undervisning i bæredygtig udvikling kan en klasse for eksempel undersøge, hvordan valg af transport påvirker miljøet, og hvilke hensyn der kan gøre løsningen vanskelig. Vælg tekster i overskuelige afsnit, forklar nye ord, og giv en tydelig ramme for gruppearbejdet. I udskolingen kan materialet i højere grad rumme tal, modstridende hensyn og længere argumenter, hvis eleverne har støtte til at læse og vurdere dem. I samfundsfag kan de undersøge, hvordan politiske beslutninger påvirker forskellige grupper; i naturfag kan de arbejde med data om energi eller klima. Tilpas stadig mængden af kilder efter elevernes erfaring med kildearbejde. Faglig retning og støttebehov kan ændre valget på alle klassetrin. Elever med begrænset forhåndsviden kan have gavn af en fælles introduktion, en begrebsliste og modellerede eksempler, mens mere erfarne elever kan få åbne spørgsmål og selvstændigt kildearbejde. Vælg omfang og arbejdsform efter det, klassen kan læse, drøfte og undersøge inden for den afsatte undervisningstid.
Sammenlign materialetyper
Undervisningsmaterialer om verdensmålene kan have meget forskellige funktioner: Nogle giver en færdig rækkefølge, mens andre leverer tekst, tal eller opgaver, som læreren sammensætter. Valget afhænger blandt andet af, om eleverne skal opbygge baggrundsviden, undersøge en problemstilling eller afprøve en handling. I undervisning i bæredygtig udvikling kan flere formater kombineres, så eleverne bevæger sig fra forståelse til undersøgelse og aktivitet. Sammenlign derfor både den faglige mulighed og den tid, materialet kræver at forberede.
Lærerudarbejdede forløb
Et lærerudarbejdet forløb samler typisk et tema, en rækkefølge af lektioner og aktiviteter, så eleverne møder stoffet i en planlagt progression. En begyndelse med fælles begreber, efterfulgt af en undersøgelse og en afsluttende fremlæggelse, kan eksempelvis skabe sammenhæng mellem læsning, gruppearbejde og mundtlig formidling. Det gør formatet velegnet, når en klasse skal arbejde med et tema over flere lektioner frem for at møde det som en enkeltstående opgave.
En færdig struktur sparer tid på at finde på overgange og fordele arbejdet, men læreren skal stadig gennemgå materialet og vælge, hvad der passer til den konkrete undervisning. Tilpasning kan kræve ændringer i rækkefølge, tidsramme, tekstmængde eller arbejdsform; en lektion på 45 minutter giver eksempelvis ikke plads til samme undersøgelse som et dobbeltmodul. Forløbet hjælper især, når der er brug for en tydelig plan fra introduktion til elevprodukt. Det kan blive for fast, hvis alle trin forudsætter samme tempo eller samme slutprodukt, eller hvis klassens spørgsmål peger i en anden faglig retning. Behold strukturen, hvor den skaber progression, og tilpas de dele, der begrænser undersøgelsen.
Tekster, data og elevaktiviteter
Tekster, data og elevaktiviteter giver forskellige indgange til et tema: Teksten skaber kontekst, data gør det muligt at undersøge mønstre, og aktiviteten lader eleverne omsætte indholdet til en konkret arbejdsform. Tabellen sammenligner deres typiske bidrag og praktiske krav. Tidsangivelserne er omtrentlige planlægningsskøn for lærerens forberedelse, ikke faste regler.
| Format | Læringsmulighed | Forkundskaber | Forberedelse | Begrænsning |
|---|---|---|---|---|
| Tekst | Giver baggrund, begreber og konkrete eksempler, som eleverne kan bruge til at forstå en problemstilling. | Eleverne skal kunne læse tekstens niveau; fagord kan kræve en kort fælles introduktion. | Ca. 10–20 minutter til at læse teksten, vælge afsnit og udpege centrale begreber eller læsespørgsmål. | Læsning alene viser ikke, om eleverne kan bruge oplysningerne til at undersøge eller vurdere en problemstilling. |
| Data | Understøtter sammenligning og undersøgelse, eksempelvis af ændringer i energiforbrug eller forskelle i adgang til uddannelse. | Eleverne skal kunne aflæse tabeller eller diagrammer; akser, enheder og tidsperioder skal være forståelige. | Ca. 20–30 minutter til at udvælge et datasæt, kontrollere visningen og formulere et afgrænset undersøgelsesspørgsmål. | Tal fortæller ikke alene, hvorfor et mønster opstår; uden kontekst kan eleverne drage for vidtgående slutninger. |
| Elevaktivitet | Omsætter indhold til handling gennem eksempelvis sortering af løsninger, en lokal kortlægning eller et gruppeprodukt. | Eleverne skal kende opgaven, rollerne og det forventede resultat, før arbejdet går i gang. | Ca. 15–30 minutter til at afprøve instruktionen, finde materialer og fastlægge tid til opsamling. | En aktivitet kan blive travl uden fagligt udbytte, hvis eleverne ikke skal begrunde valg eller koble handlingen til temaet. |
Formaterne kan forbindes i en enkel arbejdsgang: Læs først en kort tekst, brug derefter data til at undersøge et spørgsmål, og lad til sidst eleverne formidle, hvad deres undersøgelse viser. Aktiviteter om verdensmålene fungerer bedst, når handlingen har en tydelig forbindelse til det, eleverne har læst eller undersøgt, frem for at stå alene som en kreativ opgave.
Samtalespørgsmål og deres begrænsninger
Samtalespørgsmål kan få elever til at sammenligne perspektiver, begrunde valg og skelne mellem interesser. Et åbent spørgsmål som “Hvilke hensyn bør veje tungest, når en kommune planlægger grønne områder?” giver plads til flere begrundede svar. Samtalen bliver mere faglig, når eleverne på forhånd har arbejdet med en tekst, et diagram eller et konkret eksempel, de kan vende tilbage til, og når centrale begreber er tydelige.
Åbne spørgsmål har ikke nødvendigvis ét facit, men de bør stadig have en afgrænset kontekst. Spørg eksempelvis, hvilke oplysninger der mangler for at vurdere et forslag, eller hvem der kan blive påvirket af en bestemt løsning. Det adskiller sig fra et spørgsmål, der skjuler en antagelse, som “Hvorfor vælger familier altid den mest klimabelastende løsning?” Formuleringen fremstiller en påstand som sikker, før eleverne har undersøgt belægget. Bed i stedet eleverne undersøge, hvilke valg der forekommer i den beskrevne situation, og hvilke forhold der kan forklare dem. Samtalespørgsmål kan åbne for argumentation, men kan ikke i sig selv dokumentere en påstand; brug faglige holdepunkter, når eleverne skal vurdere svarene.
Vurdér faglighed, kilder og tilgængelighed
Et materiale kan være engagerende og stadig bygge på uklare kilder eller være svært at bruge for nogle elever. Se derfor på, hvem der står bag, hvordan oplysningerne er dokumenteret, og hvornår de senest er kontrolleret. Undersøg også, om sproget og formatet giver eleverne adgang til indholdet på lige vilkår. Til sidst skal materialets faglige indhold vurderes op mod det konkrete læringsmål. De kriterier gør det lettere at vælge undervisningsmaterialer om verdensmålene, som både er brugbare og fagligt relevante.
Afsender, kilder og aktualitet
Begynd med at undersøge, hvem der har udarbejdet materialet, og hvilket fagligt grundlag afsenderen beskriver. Se efter navngivne forfattere, en ansvarlig organisation og oplysninger om eventuelle samarbejdspartnere. En tydelig afsender gør det muligt at vurdere, hvilken viden materialet bygger på, og hvem der har udvalgt eksemplerne. Brug disse kontroller, når du vurderer dokumentationen:
- Afsender: Find oplysninger om forfatterens faglige rolle og organisationens arbejdsområde; et navn uden beskrivelse af ansvar eller faglig baggrund giver begrænset mulighed for vurdering.
- Kildehenvisninger: Kontrollér, om henvisninger fører til identificerbare rapporter, datasæt eller faglige tekster, og om materialet angiver titel, udgiver og udgivelsesår.
- Dato: Skeln mellem materialets udgivelsesdato og datoen for de data eller regler, det omtaler; et nyere materiale kan godt bygge på ældre oplysninger.
- Påstande: Vælg en central faktuel sætning, find den nærmeste kildehenvisning, og kontrollér, om kilden faktisk understøtter samme udsagn og afgrænsning.
- Aktualitet: Sammenhold oplysninger om mål, politik eller udvikling med den oprindelige udgiver, eksempelvis FN for egne mål eller Danmarks Statistik for egne tal.
Hvis en central påstand ikke kan spores fra materialet til en kilde, bør den ikke stå alene som dokumenteret viden i elevopgaven. Notér også, hvilke kilder der understøtter de vigtigste udsagn, så eleverne kan følge forbindelsen fra påstand til dokumentation.
Sprog, tilgængelighed og påstande
Læs en repræsentativ side eller elevopgave, før materialet tages i brug. Vurder, om sætningerne er overskuelige, om fagbegreber som bæredygtighed, ulighed eller ressourceforbrug forklares ved første brug, og om overskrifter gør det tydeligt, hvad eleverne skal læse eller gøre. En tæt tekst med flere nye begreber i samme afsnit kan kræve forklaring, selv når emnet er relevant. Undersøg også, om indholdet kan tilgås i det format, eleverne skal bruge. Kontroller, at tekst ikke kun står i et billede, at illustrationer har forklarende tekst, og at videoer har undertekster, hvis lyd er nødvendig for forståelsen. Tjek kontrast, skriftstørrelse og mulighed for at zoome eller få materialet læst op. Hvis en opgave kræver udskrivning, så se, om tabeller og opgavefelter stadig er læselige på papir. Formuleringerne bør gøre forskel på dokumenterbare forhold, usikkerhed og holdninger. Et udsagn som “rapporten opgør” peger på en kilde, mens “kan føre til” markerer en mulig sammenhæng, der ikke nødvendigvis gælder i alle tilfælde. Ord som “bør” og “retfærdigt” udtrykker ofte vurderinger; spørg, hvem der vurderer, og hvilke begrundelser der gives. Når fakta, forbehold og meninger er tydeligt adskilt, kan eleverne diskutere indholdet uden at forveksle en holdning med et målt resultat.
Sammenhæng med læringsmålet
Sæt materialets faglige indhold direkte op mod det læringsmål, undervisningen skal nå. Hvis målet er, at eleverne skal forklare en årsagssammenhæng, skal materialet give dem oplysninger, der gør det muligt at forbinde årsag og virkning; en tekst, der alene nævner et verdensmål, er ikke nok. Ved et mål om at sammenligne løsninger skal eleverne møde sammenlignelige eksempler og kriterier, ikke kun en opfordring til at vælge den bedste løsning. Kontrollér også, om sværhedsgraden passer til den faglige handling: ordforråd, datamængde og krav til begrundelser skal gøre det muligt at vise læring, ikke blot genkende temaet. Et tydeligt verdensmåls-tema kan skabe relevans, men fortæller ikke i sig selv, om eleverne undersøger, forklarer eller vurderer det, målet kræver. Brug læringsmål for undervisning om verdensmålene som prøve: Kan elevens forventede arbejde give synligt belæg for, at målet er nået?
Vælg efter undervisningsbehov
Det bedste valg afhænger af, hvad eleverne konkret skal gøre med stoffet: diskutere, undersøge eller handle. Et forløb om verdensmålene kan rumme alle tre tilgange, men materialet bør især understøtte det mål, der skal fylde i undervisningen. Se efter opgaver, hvor eleverne bruger faglige begreber og kan vise, hvad de har lært. Når formen passer til formålet, bliver undervisning i bæredygtig udvikling mere fokuseret og lettere at følge op på.
Når målet er diskussion
Ved diskussion bør oplægget gøre uenigheden konkret uden at udpege ét svar som det rigtige. Se efter en tydelig problemstilling, for eksempel hvordan en kommune kan prioritere mellem billig transport og lavere udledning. Et brugbart oplæg giver eleverne relevante perspektiver at afveje, såsom pris, adgang, klima og konsekvenser for forskellige grupper. Hvis kun én side får belæg eller taletid, bliver samtalen let en gentagelse af holdninger frem for en faglig diskussion.
Spørgsmålene bør invitere til begrundelser: Hvilke hensyn vejer tungest, hvem påvirkes, og hvilken dokumentation støtter argumentet? I undervisning om FN’s 17 verdensmål kan læreren koble spørgsmål om energi eller forbrug til fagligt indhold fra eksempelvis natur/teknologi, samfundsfag eller dansk. Eleverne kan først finde et relevant begreb eller en oplysning i materialet og derefter bruge det som belæg for deres synspunkt. Det gør det muligt at skelne mellem en personlig præference og et argument, der kan forklares fagligt.
Vurder også, om oplægget giver plads til at ændre mening, når nye grunde kommer frem. En kort individuel forberedelse efterfulgt af samtale i grupper på tre eller fire elever kan hjælpe flere med at formulere et begrundet bidrag. Vælg den løsning, hvor problem, perspektiver og faglige begreber hænger tydeligt sammen.
Når målet er undersøgelse
En undersøgelse kræver materiale, eleverne faktisk kan arbejde med: tal, kort, billeder, interviews eller konkrete observationer. Se efter, om dataene har en tydelig kildekontekst, så eleverne kan se, hvem der har indsamlet dem, hvornår og hvad de beskriver. Et diagram over energiforbrug er for eksempel kun anvendeligt, hvis enheder, tidsperiode og sammenligningsgrundlag fremgår. Mangler sådanne oplysninger, kan eleverne ikke vurdere, hvad tallene kan bruges til.
Spørgsmålet skal kunne besvares ved at undersøge dokumentationen, ikke alene ved at udtrykke en holdning. Elever kan eksempelvis sammenligne affaldsmængder fra to uger eller undersøge, hvilke transportformer der bruges på vej til skole. Afgræns først, hvad der tælles eller observeres, og lad derefter eleverne notere resultater i en enkel tabel. Et tydeligt undersøgelsesspørgsmål gør det lettere at vælge, hvilke oplysninger der er relevante.
Hjælp eleverne med at skelne mellem observation, fortolkning og konklusion. «Vi talte 18 cykler» er en observation; «flere elever cykler om fredagen» er en fortolkning, hvis kun én dag er undersøgt. En konklusion bør derfor svare på spørgsmålet og passe til datagrundlaget, ikke række længere end det. Når undervisningsmaterialer om verdensmålene indeholder dokumentation med kendt oprindelse og spørgsmål, der kan undersøges, får eleverne et konkret grundlag for at afprøve deres forklaringer.
Når målet er handling
Elevhandling bliver faglig, når den har et afgrænset formål, og eleverne undersøger både mulige virkninger og begrænsninger. Et klasseløfte om at spare på papir er mindre lærerigt end et lille projekt, hvor klassen først registrerer papirforbruget, vælger en ændring og senere sammenholder nye observationer med udgangspunktet. I læringsforløb om bæredygtighed bør planlægning, gennemførelse og efterbearbejdning derfor hænge sammen; tabellen viser en mulig struktur for arbejdet.
| Fase | Elevopgave | Dokumentation og refleksion |
|---|---|---|
| Planlægning, 20 minutter | Tæl papirark brugt i klassen på én skoledag, og vælg ét tiltag, eksempelvis dobbeltsidet udskrivning. | Notér udgangspunkt, formål og hvem der skal gennemføre tiltaget. |
| Gennemførelse, 1 uge | Afprøv tiltaget i de aftalte timer, og registrér papirforbruget på samme måde som før. | Skriv ned, om tiltaget blev brugt, og hvilke praktiske hindringer der opstod. |
| Efterbearbejdning, 20 minutter | Sammenlign registreringerne før og efter, og drøft, hvad der kan forklare forskellen. | Vurdér virkningen, usikkerhederne og om klassen vil fortsætte eller ændre tiltaget. |
Tidsangivelserne er forslag, som kan tilpasses klassetrin og skema. Vælg en handling, hvor eleverne kan indsamle tegn på forløbet og efterfølgende forklare, hvad deres resultater viser og ikke viser.
Tjekliste før brug
En kort kontrol før undervisningen gør det lettere at vurdere, om materialet passer til klassens mål og rammer. Se både på det faglige indhold og på de praktiske forhold: Eleverne skal kunne tilgå opgaverne, og du skal have tid til at forberede dem. Brug punkterne til at undersøge undervisningsmaterialer om verdensmålene, før du planlægger lektionen. Notér eventuelle ændringer, så materialet fungerer i den konkrete undervisningssituation.
Kontrol før undervisningen
Gå materialet igennem, før det møder eleverne. En kontrol af seks forhold kan afdække, om det er egnet til undervisningen og praktisk muligt at gennemføre.
- Læringsmål: Formulér, hvad eleverne skal kunne forklare, undersøge eller tage stilling til efter arbejdet, og kontrollér, at opgaverne faktisk træner dette.
- Egnethed: Se på klassens alder, forhåndsviden og læseerfaring; afprøv en opgave, og vurder, om instruktionerne kan forstås uden omfattende forklaring.
- Kildekvalitet: Find afsender, udgivelsesdato og de kilder, materialet bygger på; kontrollér, om centrale oplysninger kan spores til tydelig dokumentation.
- Tilgængelighed: Åbn materialet på skolens enheder, og kontrollér læsbar skrift, tydelig struktur, tekstalternativer til billeder samt undertekster, hvis der indgår video.
- Forberedelse: Notér tidsforbrug, kopier, digitale adgange og udstyr; gennemfør selv de første trin, så tekniske eller uklare instruktioner opdages før timen.
- Refleksion: Kontrollér, at eleverne får et konkret spørgsmål til sidst, hvor de kan begrunde en vurdering med eksempler fra arbejdet.
En praktisk kontrol er at sætte flueben ved hvert punkt og skrive én nødvendig ændring ud for det, der ikke er opfyldt. Så bliver det tydeligt, om materialet kan bruges som planlagt eller kræver justering.
Tilpasning til klassen
Tilpas ordvalget til klassens læseniveau: Forklar fagbegreber som bæredygtighed med korte definitioner, når eleverne møder dem første gang. Afgræns omfanget ved at vælge de opgaver, der understøtter dagens mål, frem for at gennemføre alle aktiviteter. Giv støtte efter behov med en ordliste, en eksempelbesvarelse eller tydelige trin, og vælg arbejdsform ud fra klassens erfaring med individuelt arbejde, makkerpar eller grupper. Tag også højde for den konkrete kontekst, eksempelvis timens længde og adgang til digitale enheder. Kontrollér tilpasningen på forhånd ved at afprøve instruktionerne og sikre, at alle elever kan komme i gang.
Vælg efter undervisningsbehov og tjekliste før brug
Det bedste valg afhænger af, hvad eleverne skal lære, deres forudsætninger og den tid, der er til rådighed. Se læringsmål, format og faglig kvalitet som led i samme beslutning frem for som enkeltstående kriterier. Et forløb om verdensmålene skal kunne fungere i den konkrete klasse og passe til undervisningens faglige retning. Brug den sidste kontrol til at afgøre, om materialet kan anvendes som det er eller kræver tilpasning.
Samlet beslutningsgrundlag
Begynd med at formulere, hvad eleverne skal kunne efter undervisningen: forklare et verdensmål, undersøge en problemstilling eller begrunde en mulig handling. Hold målet op mod klassens alder, forhåndsviden og den tid, der faktisk er til rådighed. Et kort forløb i natur/teknologi kan for eksempel rette sig mod at undersøge ressourceforbrug, mens et længere tværfagligt forløb kan forbinde klima med økonomiske og sociale perspektiver.
Vælg derefter et format, der giver eleverne mulighed for at arbejde med målet, og kontrollér, at kilder og faglige påstande kan understøtte deres arbejde. Overvej, om opgaverne kræver ændringer i ordvalg, arbejdsform eller støtte, før de passer til elevgruppen. I undervisning i bæredygtig udvikling kan en elevopgave om forbrug eksempelvis suppleres med tydelige begreber eller en fælles gennemgang, hvis eleverne mangler forforståelse.
Brug kriterierne samlet, ikke som en fast rangliste over materialer. Et materiale, der egner sig til diskussion i én klasse, er ikke nødvendigvis det bedste til en undersøgelse i en anden. Efter undervisningen kan elevernes spørgsmål og svar vise, om læringsmålet blev nået, og hvad der bør justeres næste gang.