En uafhængig informationsguide
Verdensmål i undervisningen
En guide til FN’s verdensmål i skolen med idéer til undervisningsforløb, projektopgaver, materialevalg og bæredygtige initiativer i hverdagen.
De 17 verdensmål som fagligt udgangspunkt
FN’s verdensmål kan give elever et fælles sprog for udfordringer, der både findes lokalt og globalt. De rummer emner fra fattigdom og sundhed til klima, arbejde og natur.
De rummer emner fra fattigdom og sundhed
I undervisningen kan målene åbne for faglige spørgsmål
At gøre en forskel i hverdagen
Et undervisningsforløb om verdensmålene bliver overskueligt, når du kobler et — blandt andet med blik på NV Casino — afgrænset spørgsmål med fagligt indhold, elevernes alder og en tydelig afslutning.
Valg af forløb og undervisningsmaterialer
Forløb i grundskolen
Et undervisningsforløb om verdensmålene bliver overskueligt
Ungdomsuddannelser
På en ungdomsuddannelse kan elever undersøge verdensmålene
Projektopgave i 9. klasse
En projektopgave om bæredygtighed bliver mere håndterbar
En mere bæredygtig skole
Skolens arbejde med FN’s verdensmål kan også tage form som et fælles initiativ i skolens drift og hverdag.
Verdensmål i undervisningen
FN’s verdensmål i skolen kan fungere som fælles emner, der undersøges med forskellige fags metoder og begreber. I stedet for at behandle et mål som et færdigt svar kan du bruge det som afsæt for spørgsmål, eleverne kan undersøge og besvare med faglig viden. En uafhængig informationsguide kan give overblik over mulige indgange uden at være udbyder af undervisning. Guiden om forløb i grundskolen uddyber arbejdet med alder og fagligt indhold, mens afsnittet om verdensmål i fagene viser, hvordan faglige vinkler kan mødes.
Fra bredt tema til fagligt spørgsmål
Et tema som klima rummer mange mulige spørgsmål, men bliver først håndterbart, når du afgrænser det efter fag, klassetrin og det, eleverne skal lære. I geografi kan du eksempelvis gå fra det brede emne til spørgsmålet: Hvordan varierer transporten til skole mellem elevernes nærområder? Spørgsmålet retter opmærksomheden mod geografiske begreber som afstand, transportnet og bosætning frem for at forsøge at dække alle sider af klimaforandringer.
En brugbar afgrænsning angiver, hvad der undersøges, hvem eller hvad undersøgelsen omfatter, og hvilket materiale der kan give belæg. Eleverne kan først markere forskellige transportformer på et kort over et afgrænset lokalområde og derefter sammenligne afstande eller ruter. Hvis de skal arbejde med udledning, kræver sammenligningen desuden et fælles beregningsgrundlag, så transportformerne ikke vurderes ud fra løse antagelser.
Tilpas spørgsmålet til elevernes forudsætninger: Yngre elever kan sortere transportformer og beskrive mønstre på et kort, mens ældre elever kan sammenholde kortdata med statistik og diskutere, hvad materialet ikke viser. Læringsmålet bør kunne ses i elevens arbejde, for eksempel i brugen af geografiske begreber eller i en begrundet sammenligning. Hvis spørgsmålet kræver viden, klassen endnu ikke har, kan du indsnævre området eller give et kort, en tabel eller et fagligt begrebsark som støtte. Guiden om forløb i grundskolen behandler også sammenhængen mellem alder og fagligt indhold. Et præcist spørgsmål gør det tydeligt, hvilke oplysninger eleverne skal finde, og hvordan de kan vise deres læring.
Faglige aktiviteter på tværs af fag
Et fælles verdensmål kan belyses gennem faglige aktiviteter, hvor eleverne undersøger samme problem med forskellige metoder. Mål 12 om ansvarligt forbrug kan for eksempel samle et forløb om tøj og tekstiler uden at gøre fagene ens.
- Natur/teknologi: Eleverne undersøger fiberprøver og sorterer dem efter egenskaber som stræk, overflade og vandoptagelse; observationerne noteres i en fælles tabel.
- Matematik: Klassen gennemfører en anonym optælling af tøjets materialemærker og viser resultatet i et søjlediagram med antal og tydelige kategorier.
- Dansk: Eleverne sammenholder to korte tekster om tøjforbrug, markerer påstande og belæg og skriver derefter en faktabaseret formidling til en valgt målgruppe.
- Samfundsfag: Eleverne kortlægger, hvilke aktører der indgår i en tekstils værdikæde, og diskuterer, hvordan forbrug, arbejde og ansvar forbindes.
- Billedkunst: Eleverne udformer en visuel fortælling af genbrugstekstil og ledsager den med en kort tekst, der forklarer materialevalget.
Bind aktiviteterne sammen ved at lade eleverne bruge observationerne, optællingen og tekstanalyserne som belæg i deres formidling. En udstilling med diagrammer, tekst og tekstilværker kan vise, hvordan faglig viden fra flere fag belyser det samme mål. Det fungerer bedst, når hver aktivitet bidrager med et tydeligt fagligt perspektiv og et konkret resultat.
De 17 verdensmål som fagligt udgangspunkt
FN’s verdensmål kan give elever et fælles sprog for udfordringer, der både findes lokalt og globalt. De rummer emner fra fattigdom og sundhed til klima, arbejde og natur. I undervisningen kan målene åbne for faglige spørgsmål, som passer til klassens fag og niveau. De peger på temaer, men fastlægger ikke en færdig undervisningsplan.
Hvad verdensmålene omfatter
FN vedtog 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med 17 verdensmål i 2015. Dagsordenen samler mål for en udvikling, hvor sociale forhold, økonomi og miljø indgår. Verdensmålene handler derfor ikke kun om natur og klima; de omfatter også menneskers levevilkår, muligheder og rettigheder.
De sociale emner omfatter blandt andet fattigdom, sundhed, uddannelse og ligestilling. De økonomiske dimensioner viser sig i spørgsmål om arbejde, indkomst, produktion og forbrug. Miljømæssige emner omfatter blandt andet klima, vand, hav og livet på land. Eksempelvis kan et spørgsmål om madproduktion berøre både adgang til mad, arbejdsforhold og brug af jord.
Målene kan læses hver for sig, men flere af emnerne hænger sammen. Adgang til uddannelse kan for eksempel forbindes med menneskers muligheder for at deltage i samfundet, mens produktion og forbrug kan have betydning for miljøet. Det giver elever anledning til at undersøge, hvordan forskellige hensyn spiller sammen, uden at gøre én forklaring til den eneste mulige.
For FN’s verdensmål i skolen er den brede spændvidde et fagligt udgangspunkt: Klassen kan vælge et emne som sundhed eller energi og undersøge, hvilke spørgsmål det rejser i et bestemt fag. Målene giver retning for temaet, mens fagets begreber og arbejdsformer hjælper med at afgrænse, hvad eleverne konkret skal undersøge.
Fra mål til faglige spørgsmål
Et verdensmål bliver fagligt anvendeligt, når eleverne omsætter det brede emne til et spørgsmål, der kan undersøges med et fags begreber og metoder. Et tema som klima kan for eksempel føre til forskellige spørgsmål i naturfag, dansk og samfundsfag. Der findes ikke én foreskrevet metode; valget afhænger af læringsmål, klassetrin og det faglige indhold.
I naturfag kan eleverne undersøge, hvordan skygge og belægning påvirker temperaturen på forskellige steder i skolegården. De kan måle temperatur på samme tidspunkt og sammenligne resultaterne, før de diskuterer mulige forklaringer. Spørgsmålet afgrænser en undersøgelse af varme og omgivelser, frem for blot at bede eleverne tale generelt om klima.
I dansk kan klassen arbejde med, hvordan en avisartikel fremstiller adgang til rent vand eller konsekvenserne af forurening. Eleverne kan undersøge afsender, ordvalg og brug af kilder og derefter vurdere, hvordan teksten forsøger at påvirke læseren. Fokus ligger på analyse af sprog og argumentation, selv om emnet også har en miljømæssig side.
I samfundsfag kan spørgsmålet være, hvilke interesser der mødes, når en kommune skal vælge mellem biltrafik, cykelstier og grønne områder. Eleverne kan identificere berørte grupper og sammenligne argumenter om økonomi, tilgængelighed og miljø. Et andet muligt fokus er, hvordan adgang til uddannelse påvirker unges muligheder for deltagelse i samfundet.
Et tema som bæredygtighed i undervisningen er dermed ikke det samme som en færdig undervisningsplan. Temaet siger, hvilket område eleverne kan arbejde med; en plan kræver desuden et afgrænset fagligt spørgsmål, relevante aktiviteter og tydelige mål for, hvad eleverne skal lære. Læreren kan vælge den tilgang, der passer til fagets indhold.
Forløb i grundskolen
Et undervisningsforløb om verdensmålene bliver overskueligt, når du kobler et afgrænset spørgsmål med fagligt indhold, elevernes alder og en tydelig afslutning. I grundskolen kan samme tema undersøges på forskellige niveauer, fra sortering af enkle observationer til sammenligning af kilder og forklaringer. Planlæg derfor både, hvad eleverne skal lære, og hvad de konkret skal gøre undervejs. En særskilt guide til planlægning af et forløb i grundskolen kan hjælpe dig med at omsætte disse valg til en sammenhængende rækkefølge.
Opbygning af et undervisningsforløb
Begynd planlægningen med det faglige udbytte: Hvad skal eleverne kunne undersøge eller forklare, når forløbet slutter? Et forløb på eksempelvis fire lektioner kan bygges op omkring ét spørgsmål, som går igen i læsning, undersøgelse og opsamling.
Brug de fire trin som en praktisk ramme, og tilpas tidsforbruget til klassens fag og skema:
- Formulér et undersøgelsesspørgsmål. Afgræns emnet til noget, eleverne kan undersøge, eksempelvis hvordan adgang til rent vand påvirker menneskers hverdag forskellige steder.
- Vælg alderssvarende fagligt indhold. Udvælg få centrale begreber, tekster og data, så materialet passer til elevernes læseniveau og giver belæg for at besvare spørgsmålet.
- Planlæg elevaktiviteter. Vælg handlinger, der fører frem mod et svar, som at læse en kort tekst, sortere oplysninger eller sammenligne to konkrete eksempler.
- Indbyg opsamling og refleksion. Afsæt tid til, at eleverne samler deres fund, begrunder deres svar med faglige oplysninger og vurderer, hvad de stadig mangler at vide.
Trinene hænger sammen: Hvis spørgsmålet kræver, at eleverne sammenligner oplysninger, skal de også have adgang til mindst to relevante eksempler og en enkel måde at registrere forskelle på. Planlæg opsamlingen fra begyndelsen, så aktiviteten ikke ender uden et fagligt svar.
En dedikeret guide til planlægning af et forløb i grundskolen kan støtte dig i at udfolde trinene. Til et første forløb virker det ofte bedst at vælge ét tydeligt spørgsmål, få materialer og en afsluttende opsamling, der svarer direkte på spørgsmålet.
Alder, fagligt indhold og refleksion
Tilpas først kompleksiteten til elevernes mulighed for at læse, sammenligne og begrunde. På de yngste klassetrin kan eleverne arbejde med få, konkrete eksempler og sortere billeder eller udsagn efter en enkel kategori. På mellemtrinnet kan de sammenligne korte tekster og registrere ligheder og forskelle i et skema. I udskolingen kan de undersøge flere kilder, skelne mellem påstand og belæg og forklare, hvorfor kilder kan fremhæve forskellige sider af samme spørgsmål.
Vælg begreber, der er nødvendige for undersøgelsen, og introducér dem tæt på den aktivitet, hvor eleverne skal bruge dem. Hvis et forløb eksempelvis handler om adgang til vand, kan yngre elever arbejde med betydningen af rent drikkevand, mens ældre elever også kan undersøge fordeling og adgang. Fagene bidrager med forskellige arbejdsformer: naturfag kan understøtte observationer, mens dansk kan bruges til at læse og formulere forklaringer.
Refleksionen bør vende tilbage til det samme spørgsmål som undersøgelsen. Bed eleverne pege på en oplysning, der støtter deres svar, og nævne noget, der fortsat er usikkert. En kort exit-seddel med to felter – “mit svar” og “mit belæg” – giver dig et konkret indblik i, om eleverne forbinder deres undersøgelser med faglig viden. Vælg næste gang tekster, data og arbejdsformer efter klassetrinnet, og afslut med en refleksion, der kræver belæg.
Verdensmål på ungdomsuddannelser
På en ungdomsuddannelse kan elever undersøge verdensmålene med de faglige begreber og krav til dokumentation, der kendetegner deres fag. Det samme mål kan give forskellige spørgsmål alt efter, om eleverne arbejder med tal, tekster, samfundsforhold eller naturvidenskabelige forklaringer. En undersøgelse bliver mere præcis, når eleverne skelner mellem en påstand, det belæg der støtter den, og de perspektiver, som kan belyse sagen. Faglig diskussion handler ikke kun om at udveksle holdninger, men også om at afprøve forklaringer og begrunde en konklusion. Guiden om at tilpasse et forløb til et fag på en ungdomsuddannelse kan bruges som afsæt for at vælge en faglig indgang.
Fagbegreber, belæg og perspektiver
FN’s delmål 5.5 handler om kvinders fulde og effektive deltagelse og lige muligheder for ledelse på alle niveauer af politiske, økonomiske og offentlige beslutninger. Det giver en fælles faglig ramme, men ikke ét bestemt spørgsmål. Tabellen viser, hvordan forskellige fag kan undersøge delmålet med hver deres begreber og former for belæg.
| Faglig indgang | Centrale begreber | Mulige typer af belæg | Perspektiver |
|---|---|---|---|
| Samfundsfag | Repræsentation, beslutningsmagt, institutioner og ligestilling | Kønsopdelte opgørelser over politisk repræsentation eller ledelse samt regler for valg og udpegning | Demokratisk deltagelse, adgang til magt og betydningen af formelle rammer |
| Dansk | Argumentation, afsender, retorik og fremstilling | Ordlyd i politiske udspil, debatindlæg eller medietekster, sammenholdt med teksternes afsendere og formål | Hvem der får taletid, hvordan problemet beskrives, og hvilke løsninger der fremstilles som mulige |
| Matematik | Procent, procentpoint, andel og sammenligningsgrundlag | Tabeller eller tidsserier med kønsopdelte tal, hvor periode, population og måleenhed fremgår | Udvikling over tid, forskelle mellem grupper og betydningen af at vælge bestemte mål |
Belæg skal passe til spørgsmålet: En procentandel kan vise fordelingen på et bestemt tidspunkt, mens en tidsserie kan belyse ændringer over flere år. En tekst kan dokumentere, hvordan en afsender begrunder en løsning, men dokumenterer ikke i sig selv, om løsningen har haft den ønskede virkning.
Elever kan derfor afgrænse undersøgelsen med spørgsmål som: Hvilken form for deltagelse undersøges, hvilken gruppe sammenlignes, og hvilket materiale kan faktisk besvare spørgsmålet? Når fagbegreberne er tydelige, bliver det også lettere at se, hvad der kan konkluderes, og hvilke perspektiver der fortsat står åbne.
Diskussion og faglig stillingtagen
En faglig diskussion begynder med et afgrænset spørgsmål, som eleverne kan undersøge med kilder og faglige forklaringer. Ved arbejde med delmål 5.5 kan spørgsmålet for eksempel handle om, hvilke forhold der påvirker kvinders adgang til ledelsespositioner. Eleverne kan sammenholde en statistisk opgørelse med en politisk tekst: Tallene beskriver en fordeling, mens teksten fremlægger en forklaring eller et forslag.
Sammenligningen kræver, at eleverne undersøger afsender, tidspunkt, formål og begrebsbrug. Hvis to kilder når forskellige konklusioner, kan de spørge, om de måler det samme, dækker samme grupper eller bygger på forskellige forklaringer. En debattekst kan fremhæve normer og barrierer, mens en opgørelse viser andele; kilderne belyser dermed forskellige sider af spørgsmålet uden nødvendigvis at modbevise hinanden.
I fremlæggelsen bør eleverne skelne mellem dokumenterede oplysninger og egne vurderinger. En holdbar konklusion henviser til konkrete belæg, forklarer hvordan fagbegreberne er anvendt og nævner, hvad materialet ikke kan afgøre. Eleverne kan derefter fremlægge et modstående perspektiv og vurdere, om det ændrer deres konklusion eller blot nuancerer den.
Det giver en faglig stillingtagen, når eleverne begrunder, hvorfor ét belæg vejer tungere end et andet, og hvilke forbehold der følger af datagrundlaget. Diskussionen kan munde ud i forskellige velbegrundede konklusioner, hvis eleverne åbent viser, hvordan de er nået frem til dem.
Projektopgave i 9. klasse
En projektopgave om bæredygtighed bliver mere håndterbar, når et stort emne omsættes til et spørgsmål, der kan undersøges inden for opgavens tid og rammer. Arbejdet kan tage afsæt i et af FN’s verdensmål i skolen, men problemformuleringen skal være elevens egen. Her handler det både om at finde oplysninger, der faktisk belyser spørgsmålet, og om at begrunde konklusionen med belæg. Eksempler kan sætte tanker i gang, men de er begyndelser på arbejdet – ikke færdige svar, der kan afleveres.
Fra emne til problemformulering
Et emne som bæredygtighed er for bredt til en projektopgave. Gå fra det overordnede tema til en afgrænset vinkel, og kontrollér undervejs, at der findes information, som kan bruges til at undersøge den.
- Vælg et emne: Tag udgangspunkt i et verdensmål eller en konkret problemstilling, eksempelvis tekstilforbrug, og skriv, hvad der gør emnet relevant for jer.
- Find en vinkel: Afgræns tekstilforbrug til ét aspekt, for eksempel genbrug af tøj blandt unge, frem for at undersøge hele modebranchen.
- Bestem fokus: Overvej, om opgaven skal beskrive en udvikling, undersøge årsager eller sammenligne mulige løsninger. Ét tydeligt fokus gør arbejdet mere overskueligt.
- Formulér et spørgsmål: Spørg eksempelvis, hvilke forhold der påvirker unges valg af genbrugstøj. Spørgsmålet skal kunne besvares med oplysninger, ikke kun med en mening.
- Afklar begreber: Skriv, hvad centrale ord som genbrug, forbrug og unge betyder i netop opgaven. En præcis afgrænsning gør det lettere at vælge relevant information.
- Vælg faglige greb: Beslut, hvilke fag der kan bidrage. Samfundsfag kan belyse forbrugsvaner, mens matematik kan bruges til at ordne og sammenligne talmateriale.
- Afprøv omfanget: Se, om spørgsmålet kan undersøges med den tid, de kilder og de arbejdsformer, I har adgang til. Indsnævr det, hvis svaret kræver for meget.
Problemformuleringen bør styre både informationssøgningen og det produkt, der til sidst præsenteres. Brug eksempelspørgsmålet som et startpunkt: ændr vinkel, målgruppe og faglige begreber, så spørgsmålet passer til jeres egen undersøgelse.
Information, resultat og fremlæggelse
Når problemformuleringen er fastlagt, skal informationssøgningen rettes mod dens nøgleord. Søg både efter baggrundsviden og materiale, der kan belyse selve spørgsmålet; ved en opgave om tekstilforbrug kan det for eksempel være tal om tøjforbrug, faglige rapporter eller interviews med relevante personer.
Vurder hver kilde ud fra, hvem der står bag, hvornår den er udarbejdet, og hvad dens oplysninger bygger på. En rapport kan have et klart formål, mens et interview giver erfaringer fra én person; de to kildetyper kan derfor ikke uden videre bruges som samme slags belæg. Notér titel, afsender og dato sammen med de oplysninger, I vil bruge, så kilden kan findes igen.
Saml derefter belæg, der svarer direkte på problemformuleringen. Skeln mellem dokumenterede oplysninger, egne observationer og fortolkninger, og forklar, hvordan belægget understøtter jeres resultat. Hvis oplysningerne peger i forskellige retninger, skal forskellen med i begrundelsen frem for at blive skjult.
Til fremlæggelsen kan I lade problemformuleringen være den røde tråd: præsenter spørgsmålet, de vigtigste belæg og et resultat med en tydelig begrundelse. Et diagram kan gøre tal sammenlignelige, mens et kort citat kan vise en interviewpersons perspektiv; forklar altid, hvad eksemplet bidrager med. Brug eksempler som afsæt for jeres egen undersøgelse, ikke som færdige svar. Praktisk fungerer det bedst at afprøve problemformuleringen tidligt og derefter lade kilderne afgøre, hvor præcist resultatet kan formuleres.
At gøre en forskel i hverdagen
Hverdagen på skolen giver eleverne konkrete situationer, hvor de kan undersøge bæredygtighed i undervisningen. Mad, transport, affald og energiforbrug viser, hvordan personlige valg indgår i fælles rutiner og større rammer. Arbejdet handler ikke om at placere ansvaret hos den enkelte elev, men om at forstå, hvem der kan påvirke hvad. Med observationer og samtaler kan klassen undersøge både virkninger og begrænsninger ved forskellige handlinger. Det gør hverdagseksempler relevante for arbejdet med FN’s verdensmål i skolen.
Hverdagshandlinger og fælles ansvar
En elev kan tage madpakke med i en genanvendelig beholder, mens klassen kan aftale at sortere affald efter frokost. Skolen har samtidig ansvar for, hvilke beholdere der står ved spisestedet, og hvordan affaldet bliver håndteret. Eksemplerne viser tre niveauer: individuel handling, fælles rutine og de strukturer, der gør bestemte valg mulige eller vanskelige. Det er vigtigt, at eleverne ikke får indtryk af, at deres personlige valg alene kan løse problemer med eksempelvis madspild eller ressourceforbrug.
Klassen kan undersøge madspild ved at registrere, hvad der bliver smidt ud efter frokost gennem en aftalt periode, for eksempel fem skoledage. Eleverne kan notere typer af mad og mængder uden at udpege bestemte personer. Derefter kan de sammenligne observationerne med skolens rutiner: Er der tid nok til at spise, kan eleverne vælge portionsstørrelse, og hvordan bliver overskudsmad håndteret? Undersøgelsen gør det muligt at skelne mellem vaner, organisering og beslutninger, som ligger uden for elevernes kontrol.
Et andet forløb kan tage udgangspunkt i transport til skolen. Eleverne kan indsamle anonyme svar om transportformer og drøfte, hvordan afstand, busforbindelser og familiens hverdag påvirker mulighederne. En gå- eller cykeldag kan være en fælles aktivitet, men er ikke et realistisk valg for alle. Lad eleverne beskrive, hvem der kan ændre en rutine, og hvem der må ændre rammerne, før et alternativ bliver tilgængeligt. På den måde bliver konkrete aktiviteter om FN’s verdensmål også en undersøgelse af fælles ansvar.
Refleksion over valg og rammer
Når eleverne har undersøgt en handling, kan de spørge: Hvem får gavn af ændringen, og kan den have utilsigtede virkninger? Hvis klassen for eksempel foreslår mindre madspild, bør den også overveje, om løsningen passer til skolens måltidsordning, elevernes behov og de regler, køkkenet arbejder efter. Spørgsmålene flytter samtalen fra et hurtigt svar til en vurdering af både virkning og gennemførlighed.
Bed eleverne skelne mellem det, de selv kan gøre, det klassen kan aftale, og det, som kræver beslutninger fra skolens ledelse, kommunen eller leverandører. Hvem har adgang til at vælge et alternativ? Hvilke ressourcer, oplysninger eller ændringer i rutiner er nødvendige? Hvem bør inddrages, før forslaget sættes i gang? Sådanne spørgsmål hjælper med at undersøge ansvar på flere niveauer uden at gøre individuelle valg til hele løsningen.
Artiklen om hverdagseksempler og refleksion kan bruges som støtte, når klassen skal gå fra observation til begrundet vurdering. Afslut med, at eleverne vælger ét realistisk næste skridt, angiver hvem der skal handle, og aftaler, hvordan virkningen kan følges op. En lille, fælles handling med tydeligt ansvar giver et bedre udgangspunkt end et løfte, som den enkelte ikke selv kan indfri.
En mere bæredygtig skole
Skolens arbejde med FN’s verdensmål kan også tage form som et fælles initiativ i skolens drift og hverdag. En konkret udfordring, for eksempel et højt papirforbrug, gør det lettere for elever og medarbejdere at se, hvad de kan undersøge sammen. Den trinvise guide kan bruges til at gå fra en fælles bekymring til en afgrænset handling med tydeligt ansvar. Når skolen følger op på initiativet, kan erfaringerne bruges til at vurdere, om indsatsen skal fortsætte eller ændres.
Fra fælles udfordring til handling
Et fælles initiativ begynder med en udfordring, som elever og ansatte faktisk møder, ikke med en løsning, der allerede er besluttet. Brug den trinvise guide til at føre arbejdet fra problem til handling.
- Afgræns udfordringen til noget, skolen kan undersøge, eksempelvis papirforbrug i bestemte fag eller klassetrin frem for skolens samlede miljøpåvirkning.
- Inddrag dem, der berøres af problemet: elever, lærere, servicepersonale og ledelse kan have forskellige erfaringer med den samme rutine.
- Vælg én overskuelig ændring, som kan afprøves uden større ombygning, eksempelvis at samle dobbeltsidet udskrivning i et afgrænset fagforløb.
- Aftal på forhånd, hvem der koordinerer indsatsen, hvilke klasser der deltager, og hvornår gruppen mødes for at vurdere erfaringerne.
En afgrænset indsats gør det tydeligt, hvem der skal gøre hvad i undervisningen og i skolens daglige rutiner. Lad eleverne være med til at formulere ændringen, så den giver mening i deres konkrete skoledag.
Opfølgning på skolens initiativ
En enkel sammenligning før og efter gør det muligt at undersøge, om en handling har ændret den valgte praksis. Ved et initiativ om papirforbrug kan skolen eksempelvis notere antallet af udskrevne sider i de deltagende klasser i to almindelige skoleuger før ændringen og gentage optællingen i to uger efter.
Brug samme målemetode og omtrent samme type uger begge gange; prøver, ferier eller særlige arrangementer kan påvirke resultatet. Tal også med elever og medarbejdere om, hvad de konkret har lagt mærke til, såsom om dobbeltsidet udskrivning fungerede i fagene, eller om opgaver fortsat krævede enkeltsider.
Saml tal og observationer på et fælles møde, og skeln mellem det, der er målt, og deltagernes oplevelser. Spørg, hvad der gjorde ændringen let eller vanskelig, og om resultatet ser ens ud på tværs af klasser. Beslut derefter, om fremgangsmåden skal fortsætte, tilpasses eller afprøves på et nyt hold, og giv de berørte besked om beslutningen.
Baggrund for verdensmål og uddannelse
Baggrunden for verdensmålene giver undervisningen en international sammenhæng, der rækker ud over enkelte fag og lokale initiativer. Når elever møder målene, kan de undersøge, hvordan spørgsmål om miljø, levevilkår og samfund hænger sammen. Det kræver en skelnen mellem de fælles ambitioner, som FN har formuleret, og de nationale rammer for skolens fag. En international aftale beskriver ikke i sig selv, hvad en klasse skal læse, eller hvordan læreren skal tilrettelægge en lektion. Den forskel er vigtig, når verdensmålene bruges som perspektiv i undervisningens faglige indhold.
Verdensmålenes internationale ramme
FN’s verdensmål udspringer af 2030-dagsordenen, som FN’s Generalforsamling vedtog den 25. september 2015. Dagsordenen samler 17 mål og 169 delmål med en fælles ambition om bæredygtig udvikling frem mod 2030. Den gælder alle lande, ikke kun udviklingslande, og målene skal ses i sammenhæng. Arbejde med økonomi, sociale forhold og miljø kan derfor ikke altid adskilles i tydelige enkeltområder.
2030-dagsordenen fulgte efter FN’s årtusindudviklingsmål, der havde perioden 2000-2015 som tidshorisont. Den nye ramme udvidede den internationale indsats til en bredere række udfordringer og lagde vægt på, at ingen skal lades i stikken. Det giver en baggrund for at behandle bæredygtighed som et fagligt emne: Elever kan eksempelvis undersøge, hvordan adgang til uddannelse hænger sammen med ligestilling eller økonomiske muligheder. Det er en måde at bruge den internationale ramme til at stille spørgsmål, ikke en bestemt aktivitet, som FN har fastlagt for skoler.
Baggrundsforklaringen på verdensmålene peger dermed på både deres fælles ophav og deres brede rækkevidde. I undervisningen kan målene give et internationalt perspektiv på problemstillinger, som også findes i elevernes faglige stof. Den konkrete behandling afhænger af undervisningens fag og mål.
Uddannelse og faglig tilrettelæggelse
Uddannelse har en tydelig plads i 2030-dagsordenen gennem mål 4, der handler om inkluderende og lige adgang til kvalitetsuddannelse samt muligheder for livslang læring. Samtidig kan de øvrige mål bruges som perspektiver på fagligt indhold: I samfundsfag kan elever undersøge rettigheder og deltagelse, mens naturfag kan behandle energikilder eller økosystemer. Det er faglige eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling kan indgå i undervisningen, uden at et helt forløb behøver at handle om alle 17 mål.
En international ramme fastlægger fælles ambitioner og retning på tværs af lande. Et curriculum, på dansk ofte omtalt som en læreplan eller fagplan, beskriver derimod, hvad elever skal arbejde med i et uddannelsessystem eller fag, og kan angive mål og indhold. En undervisningsmetode er endnu mere konkret: Det kan være kildesammenligning, klassedebat eller analyse af en case. De tre niveauer har forskellige funktioner og bør ikke sidestilles.
Verdensmålene foreskriver ikke en bestemt dansk læseplan, rækkefølge af emner eller metode i klasseværelset. Læreren kan i stedet koble et mål til fagets gældende indhold og vælge arbejdsform efter elevernes alder og det faglige spørgsmål. Den internationale ramme kan dermed åbne for perspektiver på stoffet, mens læreplanen og lærerens tilrettelæggelse styrer det konkrete undervisningsarbejde.
Valg af forløb og undervisningsmaterialer
Et godt valg af undervisningsmateriale begynder med det, eleverne skal lære, og den tid, der er til rådighed. Materialet skal passe til klassetrin og fag, men også give eleverne en aktiv rolle. Når du udvælger undervisningsmaterialer om verdensmålene, bør du undersøge både kildernes kvalitet og materialets tilgængelighed. Sammenlign formater ud fra, hvordan de fungerer i praksis: En kort tekst kan åbne en lektion, mens en undersøgelse kræver mere tid. Brug kriterierne nedenfor til at vælge et materiale, der kan indgå meningsfuldt i undervisningen.
Kriterier for valg af materiale
Brug kriterierne som en enkel tjekliste, før du vælger et forløb eller materiale. De gør det lettere at vurdere, om indholdet passer til elevernes behov og undervisningens mål.
- Læringsmål: Se efter en tydelig forbindelse mellem materialets aktiviteter og det, eleverne skal kunne forklare, undersøge eller formidle ved forløbets afslutning.
- Alder og læseniveau: Kontrollér tekstmængde, begreber og instruktioner i forhold til klassetrinnet; yngre elever kan have brug for korte afsnit og visuelle forklaringer.
- Fagligt match: Vælg indhold, der understøtter det aktuelle fag, eksempelvis talbehandling i matematik eller argumentation og kildearbejde i dansk.
- Tilgængelighed: Undersøg, om materialet kan åbnes på skolens udstyr, om det kræver særlige konti, og om tekst, lyd og billeder er lette at tilgå.
- Kildekvalitet: Kontrollér, hvem der står bag oplysningerne, hvornår de er offentliggjort, og om påstande kan efterprøves gennem tydelige henvisninger.
- Elevdeltagelse: Vurder, om eleverne skal stille spørgsmål, træffe valg, indsamle oplysninger eller skabe et produkt frem for alene at læse og lytte.
- Differentiering: Se, om opgaverne kan tilpasses med forskellige tekstmængder, støttespørgsmål eller valg af produkt, så flere elever kan arbejde med samme tema.
Sammenhold kriterierne med klassens konkrete rammer, herunder antal lektioner og elevernes forudsætninger. Vælg ikke et materiale alene, fordi emnet nævner et verdensmål; det faglige formål og arbejdsformen skal også passe.
Sammenligning af materialer og formater
Formater egner sig til forskellige opgaver, og tidsangivelserne i tabellen er praktiske planlægningsestimater. I guiden om at sammenligne materialer og formater kan du bruge de samme kriterier på tværs af tekst, film, kilder og undersøgelser.
| Materialetype | Tidsforbrug | Faglig dybde | Tilgængelighed | Elevaktivitet |
|---|---|---|---|---|
| Kort elevtekst eller arbejdsark | Ca. 1 lektion | Afgrænset begreb eller spørgsmål | Kan printes eller deles digitalt | Læsning, opgaver og korte svar |
| Filmklip med spørgsmål | Ca. 1–2 lektioner | Indblik i en problemstilling; kræver efterfølgende bearbejdning | Kræver skærm og lyd, hvis det vises samlet | Observation, samtale og refleksion |
| Kildesamling med tal og tekster | Ca. 2–4 lektioner | Mulighed for at sammenholde oplysninger og perspektiver | Afhænger af læseniveau og adgang til kilderne | Kildearbejde, sammenligning og argumentation |
| Lokal undersøgelse eller interview | Ca. 3–6 lektioner | Fordybelse i et afgrænset spørgsmål fra elevernes nærmiljø | Kræver planlægning og adgang til relevante steder eller personer | Spørgsmål, dataindsamling og formidling |
Vælg et kort format, når klassen skal introduceres til et begreb, og sæt flere lektioner af til kildesammenligning eller undersøgende arbejde. Den bedste løsning er ofte det format, der giver tilstrækkelig faglig dybde og elevaktivitet inden for den tid, skemaet faktisk giver.
Begreber og brug af guiden
Lærere, elever og andre, der planlægger undervisning, kan bruge begrebsforklaringerne til at afkode ord, som går igen i arbejdet med verdensmålene. Når centrale udtryk forstås ens, bliver det lettere at følge sammenhængen mellem fagligt indhold, aktiviteter og refleksion. Guiden er en uafhængig informationsguide, der hjælper med at finde relevant inspiration uden at foreskrive én bestemt undervisningsform. Begynd med ordlisten, hvis et begreb er uklart, eller vælg en guide ud fra den opgave, der skal løses.
Begreber i ordlisten
Ordlisten tydeliggør begreber, der går igen i guiden om verdensmål, bæredygtighed og undervisningsplanlægning. Den kan for eksempel hjælpe med at skelne mellem et verdensmål, et tema og en problemstilling: Målet angiver en overordnet retning, temaet afgrænser et område, og problemstillingen gør det muligt at undersøge et konkret spørgsmål. Den forskel er nyttig, når elever skal gå fra en bred interesse til et fagligt arbejde.
Bæredygtighed bruges om sammenhænge mellem miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. Begreber som bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab peger derfor ikke kun på klima og natur, men også på menneskers vilkår, rettigheder og muligheder for deltagelse. Ordlisten kan støtte præcis sprogbrug, når klassen sammenligner perspektiver eller begrunder sine valg.
Undervisningsplanlægning har også sine egne tilbagevendende udtryk. Et undervisningsforløb betegner en planlagt række aktiviteter, mens tværfaglighed handler om at inddrage flere fags metoder eller perspektiver i arbejdet med et fælles emne. En problemformulering samler derimod det spørgsmål, som en projektopgave skal undersøge. Brug forklaringerne, når et ord får betydning for opgavens afgrænsning, faglige mål eller elevens produkt; slå det op, før klassen lægger sig fast på en fortolkning.
Vælg guide efter din opgave
Lærere kan vælge en guide ud fra, om behovet er at planlægge undervisning i bæredygtig udvikling, tilpasse indhold til en bestemt elevgruppe eller finde egnede materialer. Guiden om forløb i grundskolen er relevant, når undervisningen skal samles i en række lektioner med en tydelig progression. På ungdomsuddannelser kan guiden om fagbegreber, belæg og perspektiver være et bedre udgangspunkt for at arbejde med faglig argumentation og stillingtagen.
Elever, der skal afgrænse en større opgave, kan begynde med guiden til projektopgaven i 9. klasse. Den er relevant, når et emne skal omsættes til en problemformulering, og arbejdet skal føre frem mod et resultat og en fremlæggelse. Hvis opgaven i stedet handler om handlinger i skolens hverdag, passer guiden om at gøre en forskel bedre. Den retter sig mod refleksion over hverdagens valg og det fælles ansvar.
Andre undervisningsplanlæggere, eksempelvis fagteams og pædagogiske medarbejdere, kan bruge guiden om en mere bæredygtig skole, når en fælles udfordring skal omsættes til et initiativ og følges op. Ved behov for at finde eller sammenligne undervisningsmaterialer er materialeguiden det mest direkte valg. Det kan også være relevant at læse baggrundsguiden, når planlægningen kræver kendskab til verdensmålenes internationale ramme. Vælg den guide, der svarer til næste konkrete beslutning: planlæg forløb, afgræns opgave, undersøg hverdagen eller find materialer.