Sådan bliver skolen certificeret

For at blive verdensmålscertificeret skal man tilmelde skolen til ordningen. Man behøver ikke opfylde kravene for certificering, før man tilmelder sig, for det er netop en del af ordningen, at man kan få hjælp og vejledning i hele processen.

Krav
Skolen kan opnå certificering, når der er lavet en 3-årig handleplan for verdensmålsindsatsen og påbegyndt implementering. Det vil sige, at der skal være gennemført undervisningsaktiviteter, elevinvolvering, samarbejder med lokalsamfund eller andre aktører og bæredygtighedstiltag i forhold til skolens drift.

Da der er stor forskel på skoler – fra en efterskole med en enkelt årgang til store campusinstitutioner – aftales de præcise minimumskrav individuelt, så de giver mening for hver enkelt institution.

Skolen forbliver certificeret, så længe den fortsætter arbejdet og har fokus på verdensmålsindsatsen.

TILMELD SKOLEN